Afstemning direkte i Klubmodul

Afstemning

Det er nu muligt at oprette og afvikle en hvilken som helst form for online afstemning. I finder afstemning under Info fanebladet i Klubmodul.

Hvordan virker det så

Kort fortalt giver dette modul jer mulighed for at oprette en hvilken som helst afstemning, om det er farven på trøjerne til et hold, datoen for fastelavns begivenheden eller valg til bestyrelsen, så kan i oprette det nu.

unnamed (1)

Mulighederne for de somme tider frygtede generalforsamlinger er mange nu. Det er vores indtryk at der er langt højere deltagelse på online afstemninger frem for et traditionelt møde i klubhuset.

Via den såkaldte “iframe” funktion kan afstemningen stort set placeres alle steder på et Klubmodul, forsiden eller på den underside der handler om den pågældende afstemning. Det kunne være sider der er oprettet i forbindelse med generalforsamlingen hvor nye kandidater opstilles, emner præsenteres etc.

Vi ser frem til at høre de forskellige erfaringer med dette og vi modtager gerne feedback. Når vi har fået lidt mere erfaring med hvordan det bruges derude, vil vi naturligvis tilføje mere udvikling til netop denne del.

Klar parat stem!

Link til video der på 4 min. forklarer hvordan det virker

SSL / HTTPS, Certifikat og EU dataforordning

Alle Klubmodul løsninger bliver nu lagt ind under SSL, den største og mest synlige ændring, er at i stedet for at webstedet hedder http:// hedder det fremover https://

https

Adressefeltet i browseren vil se således ud fremover.

SSL er lig med kryptering

SSL er en forkortelse for Secure Socket Layer. SSL er en standard sikkerhedsteknologi, som gør det muligt at etablere en krypteret (sikker) forbindelse mellem en webserver og en browser. Denne forbindelse sikrer, at alle data, der passerer mellem webserveren og browseren forbliver private. En SSL forbindelse kan kun opnås hvis der er et SSL certifikat installeret på serveren.

Certifikat

Skal der etableres en SSL forbindelse til en webserver (en hjemmeside) kræver det således, at webserveren har et SSL certifikat. Et SSL certifikat kræver godkendelse af verificeret 3. part der har rettighed til at udstede SSL certifikater. Denne 3. parts opgave er, at kontrollere at dem der står bag webserveren (hjemmesiden) også er dem de udgiver sig for, identiteten af både webserveren og virksomheden bag kan  altså bekræftes 100%.

Klubmodul har altid haft en krypteret forbindelse når medlemmer skulle betale, således at al betalingskort data er krypteret. Nu udvides denne kryptering til at omfatte al data og al trafik på samtlige sider på en hvilken som helst Klubmodul løsning.

Klubmodul sørger for certifikater på alle servere der har en Klubmodul løsning. Det er inkluderet i prisen for Klubmodul.

Spørgsmål og svar

  1. Hvis vi kun benytter Klubmodul som vores booking og betalingsmodul, hvad så?
    1. Så ikke noget, jeres Klubmodul løsning er sikret da der er installeret certifikat. Dog skal I kigge på jeres nuværende hjemmeside såfremt i indsamler data. E.g hvis i benytter en wordpress løsning der tilbyder brugeroprettelse.
  2. Vi har vores hjemmeside hostet på Klubmoduls servere, er vi ok?
    1. Ja, jeres løsning er omfattet af certifikatet og alt er iorden.
  3. Skal vi have et certifikat selvom vi kun linker til vores Klubmodul løsning?
    1. Nej, jeres Klubmodulløsning er sikret. I bør kigge grundigt på jeres nuværende hjemmeside såfremt i indsamler data. E.g hvis i benytter en wordpress løsning der tilbyder brugeroprettelse.
  4. Vi har egen hjemmeside, og så et subdomæne hos Klubmodul ala dette klub.klub-modul.dk hvad så?
    1. Så ikke noget, jeres Klubmodul løsning er sikret da der er installeret certifikat. Dog skal I kigge på jeres nuværende hjemmeside såfremt i indsamler data. E.g hvis i benytter en wordpress løsning der tilbyder brugeroprettelse.
  5. Kan vi selv sørge for et certifikat?
    1. Det korte svar er nej, alle Klubmodulløsninger er hostet på vores servere og dermed har vi sørget for certifikater. I kan sørge for certifikat på jeres egen hjemmeside såfremt denne ikke er hostet ved Klubmodul.

Google og HTTPS

Google vægter søgeresultater med en HTTPS (SSL) hjemmeside langt højere og Google har da også allerede meldt ud at der gives bedre fordele for sider med HTTPS.  Læs også gerne denne artikel på computerworld.dk

EU dataforordning – det vigtigste!

Der har allerede været en del skriverier omkring den nye datalov der træder i kraft til Maj 2018, så de fleste læsere er sikkert lidt med på at der kommer en ny lovgivning som er strengere end den gamle datalov fra 1995. Den vil få betydning for stort set alle danske virksomheder, der på den ene eller anden måde arbejder med person- og brugerdata.

Hvem er omfattet?

Forordningen gælder for alle, der behandler persondata – uanset om de er dataansvarlige eller alene behandler data på vegne af andre (databehandlere). Det vil sige at det gælder for:

  • klubber
  • foreninger
  • forbund
  • organisationer og
  • Klubmodul og alle andre der behandler data på vegne af andre (databehandlere)

Detaljerne i den nye forordning kan man læse om flere steder. Det væsentlige her er at Klubmodul som databehandler lever op til loven og dermed sikrer at alle der anvender en Klubmodul løsning også er omfattet.

Hvad betyder det for jer her og nu?

Ikke noget, Klubmodul er godt igang med alle tiltag og det er bla. også derfor at vi sætter denne ekstra kryptering op, da det er et af de mange krav i den nye lov. Man kan med denne lovgivning i hånden allerede nu begynde at stille spørgsmål til sin nuværende leverandør om hvorledes dette vil blive adresseret.

Har i nogle spørgsmål allerede nu er i meget velkommen til at skrive eller ringe til os.

 

 

Hvorfor betale for et medlemssystem til klubben?

Det kan måske virke overvældende og til tider unødvendigt for veletablerede klubber og foreninger, at skulle investere i ny hjemmeside, medlemssystem og bogføring. For hvorfor ændre noget, som allerede fungerer i praksis? Man kender arbejdsgangene i klubben/foreningen, og alle ved hvad den enkelte skal gøre. Måske er der meget manuelt arbejde, som tager en del tid, men det er mindre vigtigt, når det jo fungerer.
Men virkeligheden er efterhånden løbet fra det manuelle arbejde – også i klubber og foreninger. Der findes nemlig efterhånden så mange digitale muligheder, som både kan lette hverdagen for de ansatte, frivillige, trænere, forældre og idrætsudøverne selv, at det ville være at skyde sig selv i foden, hvis man som klub/forening lod være med at udnytte disse. Behovet for at den enkelte klub eller forening er til stede digitalt er enormt, og kan og bør ikke ignoreres.
Og det vil vi meget gerne hjælpe din klub/forening med hos Klubmodul. Vi vil ikke beordre hvad jeres klub skal/bør gøre, men stiller i stedet en række værktøjer, programmer og muligheder til rådighed, så vi på den måde giver jer chancen for rent faktisk at vokse både organisatorisk, medlemsmæssigt og klubmæssigt.

Mange firmaer forstår sig ikke på klubbers behov

Umiddelbart kan en kommerciel virksomhed måske godt blive set som havende en bestemmende og fremmed rolle, som det kan være svært at se fordelene i at skulle betale for for en klub eller forening. Og det forstår vi godt. Desuden findes der den dag i dag også en række gratis løsninger, som sagtens kan klare noget af jeres klubs/foreningsadministration, hvorfor vi i Klubmodul f.eks. godt kan virke overflødige umiddelbart.
Men når Klubmodul alligevel er valgt af over 1.100 danske klubber/foreninger, så handler det ganske enkelt om egenskaben af at kunne forstå sig på den enkelte klub. Her kan de mange gratis løsninger aldrig rigtigt følge med. For med store, og til tider forkromede, alt-i-en systemer til klubber/foreninger, som både skal kunne klare bogføringen, hjemmesiden, medlemmerne, begivenheder, nyheder, mail/sms, banebooking og shop, så er det altafgørende at man får nok indsigt i foreningens arbejdsgange og liv, før man sætter en løsning sammen – og det kan de gratis løsninger ganske enkelt ikke.
Man kunne også som klub/forening vælge at sammensætte en løsning af flere gratis systemer, for til sidst at kunne stå med en “samlet løsning”. Her mødes man bare af endnu en udfordring: systemerne snakker ikke sammen, hvilket bare fører til dobbeltarbejde.
Derfor valgte vi hos Klubmodul for snart 8 år siden, at udvikle ét samlet system, som indgår som et led i jeres allerede etablerede arbejdsgange og rutiner i klubben/foreningen. Det er et system, der både er udviklet specifikt til klubber/foreninger, men også i samarbejde og tæt dialog med en lang række af disse klubber, og enhver forening kan derfor klare alle deres administrative opgaver og behov i ét samlet system.
Og som en kommerciel virksomhed, så står vi selvfølgelig til ansvar for vores kunder. Vi udvikler løbende efterhånden som teknologien også forbedres, hvilket betyder konstant nye funktioner og muligheder for klubberne, så man altid er sikker på det bedste produkt. Sker det at vi pludselig ikke leverer det bedste produkt på markedet mere, så skifter klubberne bare og vi kan potentielt ikke overleve. Derfor er vi tvunget til at levere det bedste produkt, hvilket kun kommer efter grundig forståelse af klubbers behov, hvorefter vi kan levere den bedste løsning for den enkelte klub.

En samlet administration sparer jer tid og penge

I en klub eller forening er det ikke unormalt med 500,1000, 2000 eller 6000 medlemmer. De skal alle opkræves for penge, tilmeldelse til diverse ting og administreres – og det tager bare en hulens masse tid. Vel at mærke hvis man ikke har samlet det hele under ét system. For et samlet administrationssystemet til foreninger og klubber er både tidsbesparende for de ansatte/medlemmer/frivillige, hvilket frigiver noget i den anden ende. Og uanset om den ekstra tid bliver brugt på pleje af nuværende medlemmer, udtænkning af nye koncepter eller varetagelse af yderligere administration, så kan tid sparet hurtigt være lig med penge sparet. Derfor er det vigtigt at overveje alle de fordele et samlet administationssystem kan tilbyde jer, frem for mange enkeltstående, besværlige systemer.
I Slangerup Svømmeklub har de oplevet det samme efter at de er blevet koblet op med Klubmoduls samlede medlemssystem. Her er både medlemmerne og de frivillige/ansatte tydeligvis tilfredse med det nye system: “Vores medlems telefon har nu kun ca. 5 opkald pr uge, mens vi før vi fik Klubmodul havde mellem 30 og 40 opkald fra forvirrede medlemmer. Det frigiver en masse tid til andre ting. Desuden er det også nemmere at sende en fælles besked til vores medlemmer i tilfælde af aflysninger. Kun stor ros til Klubmodul.”

Nem overgang og ubegrænset rådgivning – for jeres skyld

I Atletica Tri har de for nyligt valgt at prøve Klubmoduls fulde administrationssystem af. Her er det klubmanden Søren, som til dagligt sørger for alt administrationen og kommunikation ud til medlemmerne gennem klubmoduls system. Søren fortæller at “klubmodul altid er super gode til at melde tilbage og som aftalt. Virkelig dejligt med struktureret feedback (på hjemmeside), som de er meget god til hele tiden at gøre endnu bedre”. For Søren var der ingen tvivl om, at en platform udviklet til klubben var en optimal løsning, og han henter tilmed også løbende nye ideer og inspiration til vores møder rundt omkring i hele landet. I Atletica tri har Klubmoduls funktioner en central rolle, når deres nye bestyrelse skal lægge planer for fremtiden og arbejde mod klubbens visioner og mål, og har de brug for vejledning, er Klubmoduls erfarne rådgivere og webdesignere aldrig mere end et gratis og ubegrænset opkald væk.
Både i Slangerup svømmeklub og Atletica tri kan de godt forstå, at det i starten kan virke lidt overvældende at skulle kaste sig ud i et nyt system, som endda er digitalt – en verden ikke alle er lige vant til. Derfor samles de forskellige bestyrelser også ofte, så alle i klubben får en grundlæggende forståelse for funktionerne og mulighederne i Klubmodul. “Kun stor ros til klubmodul systemet, som bare altid fungerer”, siger Søren.
Dette nye system, som både Atletica og Slangerup, har fået implementeret har selvfølgelig betydet en række nye arbejdsgange for både medlemmer, ansatte og og frivillige i klubben, men ikke desto mindre havde begge klubber efter blot 6 måneder med systemet, oplevet en betydelig nedsætning i brug af tid til administration af medlemmerne. Noget som både kan mærkes på pengepungen og presset på de frivillige/ansatte.
På trods af at Laila fra Slangerup Svømmeklub har været bruger af Klubmodul i flere år, og Søren fra Atletica i kun et år, så har de begge stadig en masse blod på tanden, når det kommer til at lære endnu mere. “Vi ved hvor hjælpen er at hente, hvis der er behov for det. Så griber vi bare telefonen, og ringer op, også er der grundig vejledning i lange baner – forklaret på en forståelig måde”, fortæller Laila.
Vi håber, at vi i fremtiden kan hjælpe endnu flere klubber/foreninger ved at give dem et system, der gør den enkeltes hverdag lettere, sparer dem tid, og dermed skaber muligheder for, at give medlemmerne en endnu bedre oplevelse.

Har du spørgsmål til Klubmodul? Så tøv ikke med at kontakte os!

Svømmere er bedre end dig. Punktum

307297-jeanette_ottesen.png
Så ved du ligesom det. Men sådan er det bare. Vi svømmere er bare de bedste (og sejeste). Se selv på hvilke sportsatleter, som træner mest (jep, svømmere), hvilken sportsuøver der har vundet flest OL-guld (du gættede rigtigt igen, en svømmer) og hvem der aldrig drukner (du er ikke helt dum, svømmere er det rigtige svar).


Når du læser ovenstående kunne du sikkert godt tænke dig, at være en del af “os”. En del af de seje svømmere. Og det forstår jeg helt sikkert også. For det er der mange, som vil. Men du må også forstå, at det er ikke hvem som helst, som kan blive en del af den unikke svømmer-klub. Det kræver hårdt arbejde. Meget hårdt arbejde. Og det gælder ikke bare en enkel dag. Det gælder alle årets 365 dage. Også kræver det, at man i forvejen har lidt sejhed gemt i sig. Ikke meget, men bare lidt (resten får man automatisk). For svømmere er seje. Sejere end alle andre sportsatleter. Svømmere har nemlig respekt blandt andre. Og den respekt vil du automatisk få overført, hvis du bliver en del af “os”. Men start med at læse lidt op på lektien herunder før du ansøger. For hvis du ikke magter eller har disse tre egenskaber, så bare lad være med at ansøge.

Stor træningsiver
Svømmere elsker at træne. Og det er uanset tidspunkt, vejret eller dagen. Er det nytårsaften, så træner vi. Er klokken 05:30 om morgenen, så træner vi. Er svømmehallen sneet inde, så træner vi alligevel. Sådan er det bare, og sådan har det altid været. Og vi elsker det hver gang (måske ikke lige altid, meeeeen…=). Det er ikke unormalt at træne flere gange om dagen for svømmere. For det er simpelthen ikke nok med ugens syv dage, kun at træne 7 gange om ugen. Derfor er der rigtig mange svømmere, som træner inden skole (PS: Det er dejlig forfriskende, også er hjernen klar til en lang skoledag).
Og når svømmere træner, ja, så er det ikke bare i en time ligesom de skvattede fodboldspillere. Nej, så er det i 2 hele timer. Og vi stopper aldrig et kvarter før ligesom håndboldspillerne altid gør. Nej, svømmere vil nemlig være de bedste, så vi udnytter tiden helt.

En dyb mave
Mad. Mad. Mad. De tre vigtigste ord i en svømmers hjerne. Vi elsker bare mad. Og vi kan ikke få nok af det. Og svømmere er ikke kræsne. Det er vigtigt! For vi er tit ude til stævner, og her er det kun fantasien, som sætter grænsen for hvilket mad, som kan blive serveret. Det skal ikke engang nævnes her, hvad vi nogen gange bliver præsenteret for. Men vi spiser gerne 7-8-9 gange om dagen, så du skal også have lidt ekstra tid i dagskalenderen, hvis du skal have tid til at indtage alt det mad.  
Michael Phelps er f.eks. en rigtig svømmer, som for alvor besidder denne egenskab. Han kan blive ved med at spise fra solen står op til den står ned igen.  I løbet af en dag indtog han op til OLMichael_Phelps_Food.png i 2008 12.000 (!) kalorier (hver dag vel at mærke). Det er 3 dobbelt så meget, som en gennemsnitligt mand. Og hvis du skulle være i tvivl, så er han OL’s bedste atlet nogensinde, så det er måske det vigtigste, at du har en dyb mave.

Penge
Rigtig mange. Ellers overlever du ikke engang en sæson. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det koster en del penge at være svømmer. Sådan er det bare.
Med en svømmer følger der f.eks. to halvårlige kontigenter, et par træningslejre om året, 20 stævner og så lige 3000 kroner til et par badebukser eller badedragt. Det er ikke så lidt, men skal jeg være ærlig, så er pengene givet godt ud. Hvis jeg selv skulle sige det.

Kan du krydse ja til alle tre egenskaber? Så er du ikke mindre end en god kandidat til, at blive en del af vores eksklusive svømmer-klub. Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben 😉

Der er også en klub for dig!

Der findes i dag så uendeligt mange forskellige slags sportsgrene og klubber, at der helt sikkert også vil være en til lige præcis dig. En klub som kan give dig venner, et fællesskab og en drøm du kommer til at brænde for. Det er jeg helt sikkert på.

I dag er er der lige under 2 millioner som dyrker sport i en af de 9.082 klubber og foreninger. Det er altså over en tredjedel af hele danmarks befolkning, som regelmæssigt dyrker sport i en klub sammen med andre. Så der skal nok være noget for dig også
Er man f.eks. til ridning er der 544 klubber, 272 svømmeklubber eller 1651 fodboldklubber. Også er der jo også de mindre sportsgrene som dart, curling, softball, hvor du også kan komme til at spille sammen med andre. Mulighederne er altså nærmest uendelige, så det er bare med at prøve sig lidt frem. Du finder nok ikke det perfekte i første hug, men bliv ved, for det kommer ligepludselig – se bare på mig. Jeg startede med gymnastik, så fodbold, så spejder, så svømning, så fodbold også til slut svømning.

Klubberne har også rummelighed til dig…
Uanset om du måske er handicappet, ikke har overskydende penge til sport eller noget helt tredje, er der helt sikkert også noget til dig. Der findes f.eks. pr. dags dato lidt over 400 danske handicap-idrætsklubber, så man på trods af et handicap, kan komme ud at røre sig lidt sammen med andre børn på samme alder. Det samme gælder, hvis man i familien har det lidt svært med at finde økonomien til en fritidsinteresse. Her er klubberne for det meste rummelige nok til at lave specielle løsninger, fordi at de ved hvor vigtigt det er med en fritidsinteresse for børn. Så skynd dig at komme i gang! Find din nye drøm og passion, og få en masse nye venner og oplevelser. Det er hvad klubberne kan tilbyde.

En klub kan have mange funktioner og betydninger.
Når lille Emil på 10 år og Emma på 10 år melder sig ind i en tilfældig klub, kan det være med dybt forskellige grunde. Det kan være, at Emil har haft det svært i skolen, og derfor mangler nogle venner at undgås, mens Emma til gengæld har set Jeanette Ottesen i tv-et vinde VM-guld i svømning, og det har tændt en lille drøm i Emma. Dette er to dybt forskellige tilgange til klublivet, og begge tilgange er fuldt accepteret hos de danske klubber. For det er lige præcis det en klub kan gøre og betyde for en. Klubben kan være med til at skabe det fællesskab som man har brug for, ligesom den for Emma’s vedkommende kan gøre hendes drøm til virkelighed. Og det er denne rummelighed, som gør klublivet så mega fedt, og et sted for alle typer og behov. Her kan alle typer mødes på kryds og tværs, og skabe relationer for livet. Hvor unikt er det ikke lige!

En udsigt til Danmarks bedste OL nogensinde skyldes klubberne…

Når Jeanette Ottesen svømmer sølv hjem til Danmark ved VM, eller når Maja Alm vinder 3 VM-guld i orienteringsløb, så er det samtidig en stor hyldest til de danske klubber ude i det danske land. Uden dem havde vi overhovedet ikke vundet noget!

I løbet af 2015 blev det til rekordmange medaljer fra EM og VM. Hele 129 medaljer af enten guld, sølv eller bronze samlede de danske atleter sammen. En kraftpræstation af de helt store. Og det var i 22 forskellige sportsgrene. Alt fra Svømning til orienteringsløb til håndbold og badminton bidrog til denne store medaljesamling, som ikke ligefrem dæmper de store forventninger til det kommende OL år. Her er det nemlig udmeldt fra Team Danmarks side, at de forventer at vi får 10 medaljer – én mere end ved OL i London i 2012. Et noget ambitiøst mål, som slet ikke havde været muligt uden klubbernes forudgående arbejde….

Uden klubberne – ingen sportsstjerner
Forud for Mie Østergaards største højdepunkt (ind til videre), VM-bronze ved VM i svømning, har der været en helt masse timers træning ude i en af de danske sports klubber, nemlig Aalborg Svømmeklub. I Aalborg Svømmeklub har de kæmpet hårdt for at give alle deres medlemmer de bedste muligheder uanset ens niveau og ambitioner. Det har krævet utallige frivillige hænder, en lang vedholdenhed og en masse nederlag på vejen, men klubben har holdt i. Og sådan er jeg sikker på, at resten af landets mange sports-klubber og foreninger også gør. Og det er på baggrund af dem, at vi i dag kan have sportsstjerner som Mie Østergaard, Caroline Wozniacki og Nicki Pedersen, at se op til her i lille Danmark. Så TAK.

Tænk hvis vi ingen klubber havde…
Jeg tør slet ikke tænke tanken, men den slog mig alligevel. Hvad hvis alle danske sportsklubber lukkede i dag? Hvad skulle man så få tiden til at gå med efter skole, hvad skulle man så drømme om og hvad skulle man så snakke om? De spørgsmål ville for de fleste danske børn ikke have nogen svar på, for sporten er bare samlingpunktet og drømmestedet. Det er ude i klubberne, at drømmene bliver født, når de ser deres sportsstjerner svømme, løbe eller score guld hjem til Danmark i fjernsynet. Det er ude i klubberne at de unge for alvor får rørt sig og er sammen med andre børn. Og det er ofte sporten, som er omdrejningspunktet når snakken for alvor får frit løb.

Klubberne løfter et kæmpe ansvar.
Jeg har efterhånden selv gået i en del forskellige sportsklubber, og er nu endt op med at slå mine rødder fast i Horsens Svømmeklub. Herfra ved jeg som ung sportsudøver hvor meget klubberne kæmper for at give os unge sportsudøvere de bedste betingelser og muligheder, for at udnytte vores potentiale. Og det kan de ikke takkes nok for. Alle de frivillige hænder, som weekend efter weekend støtter og hjælper os på alle mulige forskellige måder. Også bare det, at de er der er fantastisk. Det er jo ingen hemmelighed, at flere sportsklubber og foreninger ude i lokalområderne lukker stille og roligt på grund af for få medlemmer. Virkelig synd – ikke bare for de unge, men også for Danmarks muligheder til internationale sportskonkurrencer, for det er de små klubber, som skaber store stjerner.

Så mange svømmeklubber hjælper Klubmodul hver dag..

Kigger man sig bare lidt omkring på Google, og søger efter helt tilfældige danske klubber og foreninger, så vil der næsten være større chance for at finde en hjemmeside, som har Klubmodul end en der ikke har. Så mange klubber hjælper Klubmodul…

Klubmodul er efterhånden blevet et “must-have” inden for forenings- og klubverdenen. Hvilket er ret så forståeligt. Ser man nemlig først forskellen mellem et klubmodul site, og en almindelig forenings-hjemmeside, vil man med det samme foretrække Klubmodul-sitet i alle sammenhænge. Det er jeg sikker på. Og det er jeg ikke alene om ihvertfald.

Udover et lækkert site tilbydes der også….
Med Klubmodul følger der ikke bare et fedt og lækkert website med. Man kan også få opsat et automatisk system til mail og SMS, så ens medlemmer kan få direkte besked ved forskellige lejligheder. Virkelig fordelagtigt – både for klubben men også for medlemmer.
Desuden er der ekstra funktioner som webshop (så klubmedlemmer kan handle direkte på klub-siden), Sponsorkontier (så det bliver nemmere for klubben at finde og få sponsorer), Sende fakturaer online (Undgå Giro-kort, måske det bedste ved hele Klubmodul) og nem oprettelse af events og begivenheder.
Dette er ting og funktioner, som i sidste ende, kan spare medarbejdere og frivillige ude i klubberne en helt masse tid, som de så kan bruge på så mange bedre ting.
Det er jo ingen hemmelighed, at klubberne mister flere og flere frivillige hænder, også vil sådan en investering i Klubmodul være fordelagtig for alle parter.

Jamen, ligner de så alle sammen hinanden?
Nej, det gør de ikke. Faktisk overhovedet ikke. Selvom Klubmodul har så mange klubber i sin portefølje, så kan hver klub selv bestemme deres indhold og udseende – til en hvis grad vel og mærke. Klubmodul bygger nemlig på et webløsning system, som integreres på de enkelte domæner, også, afhængig af valget af pakke, sættes hjemmesiden op efter den enkelte klubs ønsker.
Har man som klub måske brug for en speciel menu-punkt eller en speciel klub-farve, så integreres dette selvfølgelig, så man beholder det personlige i websitet.

Hvad siger kunderne så?
Ikke andet end positive ting ihvertfald. Med så mange samarbejder og kunder, er det næsten umuligt ikke at få mindst én dårlig anmeldelse fra klubberne, men det er altså lykkedes for Klubmodul. Ihvertfald hvis man kigger lidt på hjemmesiden, hvor følgende udtalelser springer i øjnene:
– “Jeg er super tilfreds med jeres system og med den fantastiske personlige hjælp jeg fik til opstarten – ros til alle medarbejdere!!!”
– “Tusinde tak for hjælpsomheden, jeg syntes I har gjort et stort stykke arbejde for os, på meget kort tid.”
Og man kunne blive ved og ved og ved…

+ 1000 klubber er tilmeldt….
Så højt havde du nok ikke lige gættet på? Nej, det havde jeg heller ikke ligefrem, men det er altså realiteten i Klubmodul.
Klubmodul har altså sat over 1000 danske klubbers hjemmesider op – vanvittigt imponerende hva?