En hverdag som mange andre ville falde død om ved

Det er nok ikke nogen hemmelighed at svømmere træner meget. Men at vi svømmer frem og tilbage i op mod 30 timer om ugen, er der nok ikke mange som vil tro på. Jeg kan dog fortælle dig en ting: Det gør vi.

60 kilometer hver uge
“Fodbolddrengenes, håndboldpigernes og tennis spillernes træningsmængde kan jo ikke engang sammenlignes med os svømmere. Træner de overhovedet?”. Sådan har en svømmers forhold til andre sportsatleters træmingsmængde nok altid været. Vi svømmere træner helt useriøst meget. Det kan man ikke komme udenom. Det er jo næsten lige så meget tid som et fuldtidsjob, som vi bruger på svømmeudstyr. Tyg lige over den. Alt den tid bruger vi på at svømme frem… og tilbage igen. 1, 10,100,1000 gange i løbet af en uge. Det lyder måske lidt dumt, men det er det vi gør. Og det er helt frivilligt.
Men det er faktisk ganske normalt i svømme miljøet at svømme op mod de 30 timer om ugen. Selvfølgelig ikke fra barnsben, men det er det, som venter når man bliver 18,19, 20 år. Det er så meget tid, som professionelle svømmere som Jeanette Ottesen, Lotte Friis og Rikke Møller bruger hver eneste uge året rundt.
Disse 30 timer er formentligt fordelt ud over 9 eller 10 træningspas i vandet, et par styrketræninger, et par landtræninger også udstræk. På de 9-10 træningspas om ugen er det ganske normalt at svømme op mod de 60 kilometer. 60 kilometer. Det er altså 1,5 marathon hver eneste uge. 52 gange om året. Det kan ikke engang fodbolddrengene, håndboldpigerne eller tennisspillerne holde til.

En hverdag, som er planlagt ned til mindste detalje
Når disse mange træningstimer skal passes ind i en ellers normal hverdag med skole, venner, familie, fritid og lektier skal man virkelig have styr på sin tid og et overblik, som siger spar to. Det er noget af det vigtigste jeg har lært af svømningen. At kunne planlægge og have styr på min hverdag, så jeg kan nå alt det jeg vil.
Men det er ikke bare alt det jeg vil. Det er også alt det familien gerne vil. For man kan ikke undgå at en elitesvømmer i familien, vil kræve en masse tid i forhold til mad, kørsel og hjælp. Vi skal jo frem og tilbage fra svømmehallen stort set hele tiden, ligesom maden også skal være klar, så den passer i forhold til træningen. Familiearrangementer kan heller ikke bare aftales et par dage i forvejen. For der er altid svømmestævner eller andre arrangementer i en svømmers hverdag, som man ikke bare kan springe over. Derfor skal disse også planlægges i lang tid i forvejen. Ofte er der heller ikke mulighed for meget reel ferie i skoleferierne, for med træning året rundt, kan der pludselig ikke bare tages fri. Der SKAL trænes!

Er det så bare en hård pligt?

Nej, det er det selvfølgelig ikke. For som jeg også skriver ovenover, så gør vi det helt frivilligt. Svømning, og sikkert også mange andre sports, er jo helt fantastisk fascinerende og sjove, og det er jo derfor vi går til dem. Det kan bare nogen gange være svært at overkomme alt den træning midt i en eksamenstid eller at gå glip af en fødselsdag, fordi man skal til stævne. Sådan er livet som sportsudøver uanset om man går til fodbold, svømning, håndbold eller Tennis. Der er fantastisk sjove og gode perioder, men så er der også de mindre gode. Og det tager man med.
Men man kommer altså bare ikke udenom at træningen til tider er til at falde død om af. Med 30 timers svømmetræning og 30 timer i skolen, er der altså ikke meget tid tilbage af dagen.
Insta

3 thoughts on “En hverdag som mange andre ville falde død om ved

  1. Alt respekt vises her fra, men så har jeg lige en anden ting at sætte op mod svømning.
    Mit navn er Alexander Borg og jeg er 17 år. Jeg går pt. i 1g på HTX i Herning. Dette skulle siges efter skolen svare til et fuldtidsarbejde på 37 timer med lektier og afleveringer. Jeg har et fritidsjob i en rema som jeg bruger gennemsnitlig 7 timer på om ugen. Udover det spiller jeg Counter-Strike på kontrakt. (For dem som ikke er inde i e-sport verdenen, så findes dette altså). Jeg bruger pt. 35-40 timer på det om ugen hvor jeg træner mit spil.
    Spørgsmålet er så om det overhovedet kan sammenlignes med dette svømning? Mit svar er ja. På mit hold snakker vi sammen næsten hver dag og har kampe mange gange i ugen. Hvordan kan må træne et spil? Joh det skal jeg svare dig på så. Vi træner reaktions evner, muskelhukommelse af bevægelser med musen (så vi kan ramme hovedet når vi ser en fjende og vinde kampen). Dette gør jeg altså flere timer hver dag!
    Derudover går jeg i fitness 2-3 gange i ugen for at genoptræne benene efter 3 knæoperationer.
    Dette betyder altså jeg sover 5-7 timer hver dag. Så ik kom og sig at det er svømmere som har det hårdest. Men ligesom dette er mit eget valg at have en hård hverdag, er det det helt samme som svømmerene.
    Hvis man vil være den bedste – Må man gøre sig til den bedste!

    Like

    • Når du nu træner så meget. Så er du vel udemærket bekendt med faktoren: Søvn, mad og træning. Søvn.. søvn… søvn… 5-7 timer om natten er ikke nok, hvis du vil op i de profesionelle rækker.

      Undskyld for en sen introducering af mig: Felix her. Jeg er 16 år, og jeg går i 1.g på STX. Det betyder, at jeg har fri kl 15:25 hver eneste dag. Jeg træner så svømning 23 timer om ugen. Og så har jeg ca. 12 timers afleveringer om ugen.

      Jeg har svært ved at forstille mig counter-strike som værende hårdt. Måske lidt mentalt. Svømning er konstant hårdt. Det er hårdt både psykisk og fysisk. Jeg skal sove min 8 timer om natten for at kunne prestere. Sorry not sorry, men du har det hårdt, bare ikke SÅ hårdt:)

      god dag bro

      må du vinde din næste comp

      Like

    • Hej Alexander
      Daniel Johannesen her. Det er mig som har skrevet ovenstående blogindlæg, og jeg må starte med at takke dig for din kommentar. Altid dejligt med input fra andre 🙂

      Det er fedt at høre, at du også har en sport at gå op! For E-sport er ligeså meget en sport, som alle andre mere kendte, som svømning og fodbold.
      Og jeg er også sikker på at du træner røven ud af bukserne, for at opnå dine mål ligesom jeg gør.
      Dette medvirker, som du også selv skriver ovenover, at vi faktisk er igang hele dagen. Ikke et minuts pause, men det er jo sådan vi selv har valgt det.

      Men for lige at “forsvare” mig selv, så skriver jeg også i overskriften at “En hverdag som MANGE ville…”. Altså ikke alle. Og det er jo tydelig vis ikke dig, som så ville falde død om. Men mange ville er jeg sikker på 🙂

      Fortsat god dag

      Venlig hilsen
      Daniel Johannesen
      http://www.swimlife.dk

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s