Kombinere elitesport og skole – Kan det blive meget sværere?

Elitesport og skole er ikke altid den bedste cocktail. De store opgaver falder altid sammen med stævner, og man misser lige en social aktivitet her og der, fordi man har en træningslejr. Sådan er det, og det må man tage med som elitesportsudøver.

Enhver elitesportsudøver kender det. Skolen slutter klokken 15, og træningen starter klokken 15:30. Derimellem skal man nå transport, omklædning og mad, hvilket alt andet lige er stort set umuligt. Ikke et minut kan spildes, for ellers når man det simpelthen ikke. Og sådan er det 7 dage om ugen, 365 dage om året. Det er altså et enormt pres, som elitesportsudøvere konstant er under. Men vi har jo selv valgt det, så det går nok.

Ofte er det jo faktisk et større puslespil, som skal løses. Både for den enkelte sportsudøver, men også for hele familien. Sportsudøveren skal jo fragtes fra den ene ende af landet til den anden hver anden weekend, hvilket altså skaber en række udfordringer med koordinationen. Ligesom aftensmaden nogle gange først kan spises efter 20:00 for hele familien, fordi træningen først er færdig der.

I forhold til skolen, er der også flere udfordringer. Og det blev jo ikke ligefrem bedre efter den den “gode” folkeskolereform, som lige forlængede skoledagene med et par timer. For hvis skolen starter klokken 8:00 og slutter klokken 15:00, mens træningen starter klokken 16:00 og slutter klokken 19:00, så er der altså ikke meget tid tilbage, til lektier, fritid og familien.
En anden ting er, at ens venner ikke altid forstår sine “mærkelige” prioriteringer. At man tager til en træning klokken 5:45 om morgen to gange om ugen, i stedet for at sove et par timer længere. Men for os elite sportsudøvere, er det jo bare helt normalt. Eller at man bruger hele sin ferie på to gange træning dagligt – selv træning nytårsaften.

Men denne form for konstante tidspres, giver altså også noget positivt. Jeg er personligt, blevet meget bedre til at koordinere min tid bedst muligt. Det går ikke, at man venter med alle afleveringerne til dagen før afleveringsfristen, for så har man sikkert en træning eller to den dag. Også når man det aldrig. En anden god ting, som automatisk kommer med, er en seriøs tilgang til alle ting. Uanset om det er skolen, arbejde eller hvad end det nu kunne være. Så gør man det 100%.

I Horsens har de forsøgt at løse dette problem, med de mange udfordringer, med såkaldte “elite sportsklasser” for 7-9 klasseelever i Folkeskolen, samt en “sportscollege” afdeling for gymnasieelever. I begge afdelinger gælder det, at man forsøger at gøre hverdagen lettere for sportselever. Dette i form af, at sportsklubberne “taler sammen” med ungdomsuddannelserne og folkeskolen, så elitesportsudøverne får de bedste betingelser, for både at blive succesfulde sportsudøvere og skoleelever. En anden fordel med disse sportsklasser, er at man tilbydes 2 ugentlige-morgentræninger, som er en del af skoletiden. Dermed får man lettere ved at kunne få det store antal træninger, som en stor fremtid inden for sport kræver.

Og dette fungere helt fantastisk – har selv brugt det i godt og vel 3 år. Det letter lige det største pres, hvilket betyder en meget bedre og mere rolig hverdag.

Så det kan altså lade sig gøre, at kombinere de to “fuldtidsjobs”. Der skal bare lidt vilje, og god koordination til.

Klubmoduls historie – rimelig vildt

I dag bruges Klubmodul af over 1000 klubber/foreninger, Klubmodul sender hver dag over 85000 mails ud også har Klubmodul Danmarks bedste og letteste hjemmesidesystem for danske klubber. Dét er rimelig vildt…

Da klubmodul startede for godt og vel 7 år siden, var der ingen, som havde regnet med, at Klubmodul skulle blive så populært hos de danske klubber og deres medlemmer.
Og dog alligevel. For efter at den lille svømmeklub i byen Slangerup ved et tilfælde havde henvendt sig hos Klubmodul, og efterspurgt et let, nemt og basalt tilmeldings-system samt en hjemmeside til deres medlemmer, så viste der sig hurtigt et marked.
For medlemmerne tilmeldte sig flittigt på Slangerup svømmeklubs nye hjemmeside, faktisk over 200 på bare en dag! Rimeligt vildt.  Og derfra så Klubmodul sig aldrig bagover igen – ihvertfald ikke lige foreløbigt.

På den måde blev Klubmodul altså en realitet, og der er i dag snart 1000 klubber fra hele landet, som hver dag nyder godt af Klubmoduls mange erfaringer og service. For Klubmodul er i dag en landsdækkende virksomhed med 12 ansatte, som bare kører derudaf. Selvfølgelig har der i årenes løb været en række bump, men som kulturen er i Klubmodul og i alle de mange sports klubber, så er det jo bumpene som gør en stærkere.

Disse mange klubber tæller alle slags klubber. Alt fra Atletik. Badminton, boksning, billiard, bordtennis, cykling, dans til fodbold, gymnastik, håndbold, kamsport, løb, roning, ridning og svømning. Spektret spænder altså rigtig bredt, så Klubmodul kan klare lidt af hvert. Også antallet af medlemmer hos de respektive klubber spænder bredt. Alt fra danmarks største basketball klub SISU med ca. 600 medlemmer og danmarks største svømmeklub med 6000 medlemmer, til de langt mindre med kun 50 medlemmer.

En klub, som har brugt Klubmodul, er Horsens Svømmeklub. De har fået lavet en helt ny og meget smartere hjemmeside. Den er langt mere overskuelig end den tidligere udgave, ligesom den fremhæver klubben, som den fortjener – noget den tidligere hjemmesider ihvertfald ikke gjorde. Desuden går det også meget nemmere med tilmelding og booking af hold – både for medlemmer, men især også for dem, som holder styr på det i Horsens Svømmeklub.

Klubmodul tilbyder i dag en bred vifte af forskellige ydelser. Alt fra medlemsstyring, banebooking og shop til holdstyring, integreret regnskabssystem og kalender mfl.. Altså alt hvad en klub eller forening kunne have brug for hjælp til. Alle disse mange tilbud benyttes i stor stil af de danske sports klubber, hvilket bare samtidig viser de store udfordringer, som klubberne ude i det danske land står overfor. At de har problemer med noget af det mest essentielle.
Udover disse ting tilbyder Klubmodul også en række forskellige pakker, hvor både hosting, hjemmeside og service er en del af pakken.

Visionen og målet med hele Klubmoduls virke, er at lave et værktøj, som letter de administrative byrder ude i klubberne. For Klubmodul er bevidst om, at forenings og bestyrelsesarbejdet ofte er ulønnet frivilligt arbejde, og man derfor har minimal tid til alle de tidskrævende opgaver, som holdtilmeldinger og opdatering af hjemmeside er. Derfor er det netop her, at Klubmodul går ind og giver en hjælpende hånd med et gennemprøvet koncept, som så mange klubber i hele landet benytter i stor stil.

4 ud af 5 børn dyrker sport i hverdagen

Overalt i Danmark ser man sportsklubber og foreninger. Selv i de mindste landsbyer ude på landet, findes de og gud takke være det. For sporten giver bare noget ekstra!

Når helt op mod 80% af alle danmarks børn i alderen 7-18 år dyrker sport, så skal vi faktisk være rigtig glade for det. For sport og det at gå regelmæssigt i en klub eller forening, giver et barn rigtig meget, som man kan bruge senere hen i livet. Man bliver meget socialt anlagt, man lærer at komme til tiden, man får venner for livet, man lærer at opføre sig ordntligt i andres selskab og ikke mindst: Så får man en MEGA sjov barndom, som byder på den ene oplevelse efter den anden. Og det er uanset om man går til fodbold, spejder, skak, svømning, ballet eller hvad det nu er.

Det er faktisk ret flot, at vi i Danmark blandt børnene motionere så meget. Det tegner godt for fremtiden. For på den måde finder børnene ud af fra barnsben, at det at motionere og spise sundt er en naturlig del af livet. Også undgår vi, at alt for mange dør at fedme.

Jeg er en af dem, som dyrker sport i hverdagen, og hvor er jeg glad for det. Det beriger mit ungdomsliv med SÅ meget, både rent socialt, men også i forhold til hvordan jeg dannes som menneske. Når jeg tager ud af døren derhjemme, så er det med en kæmpe glæde i maven – HVER gang. Det er det virkelig. Jeg ved at jeg altid vil have nogle oppe i klubben, som man bare har det sjovt med. Selvfølgelig også med et forbehold for at blive bedre. For det er trods alt derfor, jeg bliver ved med at komme i “klubben”, som så i mit tilfælde er en svømmeklub – nærmere betegnet Horsens Svømmeklub. I svømmeklubben bliver jeg nemlig udfordret, både fysisk og mentalt hele tiden. For det kræver i mit tilfælde sindssygt meget hård træning, for at nå de mål vi sætter op. Men det er også det, som er det sjove. For jeg elsker at presse mig selv, og se at jeg rykker mig. Det er grunden til at jeg efterhånden har kommet i svømmeklubben i snart 10 år. 

Udover at have svømmet i Horsens svømmeklub i så mange år, så har jeg også tidligere været medlem af en fodboldklub, en spejderforening, en gymnastikforening og en badmintonklub. Altså rigtig mange forskellige ting, inden jeg blev så slugt af svømningen. Sådan har mange det også i den tidlige alder, ind til de finder lige præcis deres sport. Og det er vel godt nok. Måske koster det lidt mange penge for forældrene, som hele tiden skal punge op med nyt udstyr, men værdien af at et barn finder lysten og glæden ved en sport er altså bare uvurdelig. Ganske enkelt. Sådan er jeg sikker på, at mange voksne har det. Hvad skulle drengen/pigen da ikke lave, hvis han/hun ikke brugte alt tiden i de trygge rammer i sportsklubben? Ryge, drikke hver weekend, blive tyk, lave ulykker mm. Det er altså ikke noget man som forældre er specielt glad for, og derfor har mine forældre altid sagt, at jeg skulle have en sport at gå op. Så jeg netop undgik alle disse “dårlige” ting. Og det er jeg faktisk glad for i dag.

Og alle oplevelserne skal man altså ikke glemme. Det er en vigtig del af sporten. At få nogle store og sjove oplevelser sammen som et hold, er noget af det fedeste ved at gå i en sportsklub. Det kan være en tur til USA på træningslejr, et stævne i Italien eller bare at vinde en turnering i Vojens. Det er alle disse oplevelser, som gør klublivet helt specielt og uundværligt.

Så hvis du, eller dit barn, ikke er medlen af en klub ligesom 4 ud af 5 hver ellers er, så skynd dig at gøre det. Det vil aldrig fortrydes!


Kilde: http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=4537&PID=9422