Kombinere elitesport og skole – Kan det blive meget sværere?

Elitesport og skole er ikke altid den bedste cocktail. De store opgaver falder altid sammen med stævner, og man misser lige en social aktivitet her og der, fordi man har en træningslejr. Sådan er det, og det må man tage med som elitesportsudøver.

Enhver elitesportsudøver kender det. Skolen slutter klokken 15, og træningen starter klokken 15:30. Derimellem skal man nå transport, omklædning og mad, hvilket alt andet lige er stort set umuligt. Ikke et minut kan spildes, for ellers når man det simpelthen ikke. Og sådan er det 7 dage om ugen, 365 dage om året. Det er altså et enormt pres, som elitesportsudøvere konstant er under. Men vi har jo selv valgt det, så det går nok.

Ofte er det jo faktisk et større puslespil, som skal løses. Både for den enkelte sportsudøver, men også for hele familien. Sportsudøveren skal jo fragtes fra den ene ende af landet til den anden hver anden weekend, hvilket altså skaber en række udfordringer med koordinationen. Ligesom aftensmaden nogle gange først kan spises efter 20:00 for hele familien, fordi træningen først er færdig der.

I forhold til skolen, er der også flere udfordringer. Og det blev jo ikke ligefrem bedre efter den den “gode” folkeskolereform, som lige forlængede skoledagene med et par timer. For hvis skolen starter klokken 8:00 og slutter klokken 15:00, mens træningen starter klokken 16:00 og slutter klokken 19:00, så er der altså ikke meget tid tilbage, til lektier, fritid og familien.
En anden ting er, at ens venner ikke altid forstår sine “mærkelige” prioriteringer. At man tager til en træning klokken 5:45 om morgen to gange om ugen, i stedet for at sove et par timer længere. Men for os elite sportsudøvere, er det jo bare helt normalt. Eller at man bruger hele sin ferie på to gange træning dagligt – selv træning nytårsaften.

Men denne form for konstante tidspres, giver altså også noget positivt. Jeg er personligt, blevet meget bedre til at koordinere min tid bedst muligt. Det går ikke, at man venter med alle afleveringerne til dagen før afleveringsfristen, for så har man sikkert en træning eller to den dag. Også når man det aldrig. En anden god ting, som automatisk kommer med, er en seriøs tilgang til alle ting. Uanset om det er skolen, arbejde eller hvad end det nu kunne være. Så gør man det 100%.

I Horsens har de forsøgt at løse dette problem, med de mange udfordringer, med såkaldte “elite sportsklasser” for 7-9 klasseelever i Folkeskolen, samt en “sportscollege” afdeling for gymnasieelever. I begge afdelinger gælder det, at man forsøger at gøre hverdagen lettere for sportselever. Dette i form af, at sportsklubberne “taler sammen” med ungdomsuddannelserne og folkeskolen, så elitesportsudøverne får de bedste betingelser, for både at blive succesfulde sportsudøvere og skoleelever. En anden fordel med disse sportsklasser, er at man tilbydes 2 ugentlige-morgentræninger, som er en del af skoletiden. Dermed får man lettere ved at kunne få det store antal træninger, som en stor fremtid inden for sport kræver.

Og dette fungere helt fantastisk – har selv brugt det i godt og vel 3 år. Det letter lige det største pres, hvilket betyder en meget bedre og mere rolig hverdag.

Så det kan altså lade sig gøre, at kombinere de to “fuldtidsjobs”. Der skal bare lidt vilje, og god koordination til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s