En udsigt til Danmarks bedste OL nogensinde skyldes klubberne…

Når Jeanette Ottesen svømmer sølv hjem til Danmark ved VM, eller når Maja Alm vinder 3 VM-guld i orienteringsløb, så er det samtidig en stor hyldest til de danske klubber ude i det danske land. Uden dem havde vi overhovedet ikke vundet noget!

I løbet af 2015 blev det til rekordmange medaljer fra EM og VM. Hele 129 medaljer af enten guld, sølv eller bronze samlede de danske atleter sammen. En kraftpræstation af de helt store. Og det var i 22 forskellige sportsgrene. Alt fra Svømning til orienteringsløb til håndbold og badminton bidrog til denne store medaljesamling, som ikke ligefrem dæmper de store forventninger til det kommende OL år. Her er det nemlig udmeldt fra Team Danmarks side, at de forventer at vi får 10 medaljer – én mere end ved OL i London i 2012. Et noget ambitiøst mål, som slet ikke havde været muligt uden klubbernes forudgående arbejde….

Uden klubberne – ingen sportsstjerner
Forud for Mie Østergaards største højdepunkt (ind til videre), VM-bronze ved VM i svømning, har der været en helt masse timers træning ude i en af de danske sports klubber, nemlig Aalborg Svømmeklub. I Aalborg Svømmeklub har de kæmpet hårdt for at give alle deres medlemmer de bedste muligheder uanset ens niveau og ambitioner. Det har krævet utallige frivillige hænder, en lang vedholdenhed og en masse nederlag på vejen, men klubben har holdt i. Og sådan er jeg sikker på, at resten af landets mange sports-klubber og foreninger også gør. Og det er på baggrund af dem, at vi i dag kan have sportsstjerner som Mie Østergaard, Caroline Wozniacki og Nicki Pedersen, at se op til her i lille Danmark. Så TAK.

Tænk hvis vi ingen klubber havde…
Jeg tør slet ikke tænke tanken, men den slog mig alligevel. Hvad hvis alle danske sportsklubber lukkede i dag? Hvad skulle man så få tiden til at gå med efter skole, hvad skulle man så drømme om og hvad skulle man så snakke om? De spørgsmål ville for de fleste danske børn ikke have nogen svar på, for sporten er bare samlingpunktet og drømmestedet. Det er ude i klubberne, at drømmene bliver født, når de ser deres sportsstjerner svømme, løbe eller score guld hjem til Danmark i fjernsynet. Det er ude i klubberne at de unge for alvor får rørt sig og er sammen med andre børn. Og det er ofte sporten, som er omdrejningspunktet når snakken for alvor får frit løb.

Klubberne løfter et kæmpe ansvar.
Jeg har efterhånden selv gået i en del forskellige sportsklubber, og er nu endt op med at slå mine rødder fast i Horsens Svømmeklub. Herfra ved jeg som ung sportsudøver hvor meget klubberne kæmper for at give os unge sportsudøvere de bedste betingelser og muligheder, for at udnytte vores potentiale. Og det kan de ikke takkes nok for. Alle de frivillige hænder, som weekend efter weekend støtter og hjælper os på alle mulige forskellige måder. Også bare det, at de er der er fantastisk. Det er jo ingen hemmelighed, at flere sportsklubber og foreninger ude i lokalområderne lukker stille og roligt på grund af for få medlemmer. Virkelig synd – ikke bare for de unge, men også for Danmarks muligheder til internationale sportskonkurrencer, for det er de små klubber, som skaber store stjerner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s