Afstemning direkte i Klubmodul

Afstemning

Det er nu muligt at oprette og afvikle en hvilken som helst form for online afstemning. I finder afstemning under Info fanebladet i Klubmodul.

Hvordan virker det så

Kort fortalt giver dette modul jer mulighed for at oprette en hvilken som helst afstemning, om det er farven på trøjerne til et hold, datoen for fastelavns begivenheden eller valg til bestyrelsen, så kan i oprette det nu.

unnamed (1)

Mulighederne for de somme tider frygtede generalforsamlinger er mange nu. Det er vores indtryk at der er langt højere deltagelse på online afstemninger frem for et traditionelt møde i klubhuset.

Via den såkaldte “iframe” funktion kan afstemningen stort set placeres alle steder på et Klubmodul, forsiden eller på den underside der handler om den pågældende afstemning. Det kunne være sider der er oprettet i forbindelse med generalforsamlingen hvor nye kandidater opstilles, emner præsenteres etc.

Vi ser frem til at høre de forskellige erfaringer med dette og vi modtager gerne feedback. Når vi har fået lidt mere erfaring med hvordan det bruges derude, vil vi naturligvis tilføje mere udvikling til netop denne del.

Klar parat stem!

Link til video der på 4 min. forklarer hvordan det virker

Svømmere er bedre end dig. Punktum

307297-jeanette_ottesen.png
Så ved du ligesom det. Men sådan er det bare. Vi svømmere er bare de bedste (og sejeste). Se selv på hvilke sportsatleter, som træner mest (jep, svømmere), hvilken sportsuøver der har vundet flest OL-guld (du gættede rigtigt igen, en svømmer) og hvem der aldrig drukner (du er ikke helt dum, svømmere er det rigtige svar).


Når du læser ovenstående kunne du sikkert godt tænke dig, at være en del af “os”. En del af de seje svømmere. Og det forstår jeg helt sikkert også. For det er der mange, som vil. Men du må også forstå, at det er ikke hvem som helst, som kan blive en del af den unikke svømmer-klub. Det kræver hårdt arbejde. Meget hårdt arbejde. Og det gælder ikke bare en enkel dag. Det gælder alle årets 365 dage. Også kræver det, at man i forvejen har lidt sejhed gemt i sig. Ikke meget, men bare lidt (resten får man automatisk). For svømmere er seje. Sejere end alle andre sportsatleter. Svømmere har nemlig respekt blandt andre. Og den respekt vil du automatisk få overført, hvis du bliver en del af “os”. Men start med at læse lidt op på lektien herunder før du ansøger. For hvis du ikke magter eller har disse tre egenskaber, så bare lad være med at ansøge.

Stor træningsiver
Svømmere elsker at træne. Og det er uanset tidspunkt, vejret eller dagen. Er det nytårsaften, så træner vi. Er klokken 05:30 om morgenen, så træner vi. Er svømmehallen sneet inde, så træner vi alligevel. Sådan er det bare, og sådan har det altid været. Og vi elsker det hver gang (måske ikke lige altid, meeeeen…=). Det er ikke unormalt at træne flere gange om dagen for svømmere. For det er simpelthen ikke nok med ugens syv dage, kun at træne 7 gange om ugen. Derfor er der rigtig mange svømmere, som træner inden skole (PS: Det er dejlig forfriskende, også er hjernen klar til en lang skoledag).
Og når svømmere træner, ja, så er det ikke bare i en time ligesom de skvattede fodboldspillere. Nej, så er det i 2 hele timer. Og vi stopper aldrig et kvarter før ligesom håndboldspillerne altid gør. Nej, svømmere vil nemlig være de bedste, så vi udnytter tiden helt.

En dyb mave
Mad. Mad. Mad. De tre vigtigste ord i en svømmers hjerne. Vi elsker bare mad. Og vi kan ikke få nok af det. Og svømmere er ikke kræsne. Det er vigtigt! For vi er tit ude til stævner, og her er det kun fantasien, som sætter grænsen for hvilket mad, som kan blive serveret. Det skal ikke engang nævnes her, hvad vi nogen gange bliver præsenteret for. Men vi spiser gerne 7-8-9 gange om dagen, så du skal også have lidt ekstra tid i dagskalenderen, hvis du skal have tid til at indtage alt det mad.  
Michael Phelps er f.eks. en rigtig svømmer, som for alvor besidder denne egenskab. Han kan blive ved med at spise fra solen står op til den står ned igen.  I løbet af en dag indtog han op til OLMichael_Phelps_Food.png i 2008 12.000 (!) kalorier (hver dag vel at mærke). Det er 3 dobbelt så meget, som en gennemsnitligt mand. Og hvis du skulle være i tvivl, så er han OL’s bedste atlet nogensinde, så det er måske det vigtigste, at du har en dyb mave.

Penge
Rigtig mange. Ellers overlever du ikke engang en sæson. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det koster en del penge at være svømmer. Sådan er det bare.
Med en svømmer følger der f.eks. to halvårlige kontigenter, et par træningslejre om året, 20 stævner og så lige 3000 kroner til et par badebukser eller badedragt. Det er ikke så lidt, men skal jeg være ærlig, så er pengene givet godt ud. Hvis jeg selv skulle sige det.

Kan du krydse ja til alle tre egenskaber? Så er du ikke mindre end en god kandidat til, at blive en del af vores eksklusive svømmer-klub. Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben 😉

Der er også en klub for dig!

Der findes i dag så uendeligt mange forskellige slags sportsgrene og klubber, at der helt sikkert også vil være en til lige præcis dig. En klub som kan give dig venner, et fællesskab og en drøm du kommer til at brænde for. Det er jeg helt sikkert på.

I dag er er der lige under 2 millioner som dyrker sport i en af de 9.082 klubber og foreninger. Det er altså over en tredjedel af hele danmarks befolkning, som regelmæssigt dyrker sport i en klub sammen med andre. Så der skal nok være noget for dig også
Er man f.eks. til ridning er der 544 klubber, 272 svømmeklubber eller 1651 fodboldklubber. Også er der jo også de mindre sportsgrene som dart, curling, softball, hvor du også kan komme til at spille sammen med andre. Mulighederne er altså nærmest uendelige, så det er bare med at prøve sig lidt frem. Du finder nok ikke det perfekte i første hug, men bliv ved, for det kommer ligepludselig – se bare på mig. Jeg startede med gymnastik, så fodbold, så spejder, så svømning, så fodbold også til slut svømning.

Klubberne har også rummelighed til dig…
Uanset om du måske er handicappet, ikke har overskydende penge til sport eller noget helt tredje, er der helt sikkert også noget til dig. Der findes f.eks. pr. dags dato lidt over 400 danske handicap-idrætsklubber, så man på trods af et handicap, kan komme ud at røre sig lidt sammen med andre børn på samme alder. Det samme gælder, hvis man i familien har det lidt svært med at finde økonomien til en fritidsinteresse. Her er klubberne for det meste rummelige nok til at lave specielle løsninger, fordi at de ved hvor vigtigt det er med en fritidsinteresse for børn. Så skynd dig at komme i gang! Find din nye drøm og passion, og få en masse nye venner og oplevelser. Det er hvad klubberne kan tilbyde.

En klub kan have mange funktioner og betydninger.
Når lille Emil på 10 år og Emma på 10 år melder sig ind i en tilfældig klub, kan det være med dybt forskellige grunde. Det kan være, at Emil har haft det svært i skolen, og derfor mangler nogle venner at undgås, mens Emma til gengæld har set Jeanette Ottesen i tv-et vinde VM-guld i svømning, og det har tændt en lille drøm i Emma. Dette er to dybt forskellige tilgange til klublivet, og begge tilgange er fuldt accepteret hos de danske klubber. For det er lige præcis det en klub kan gøre og betyde for en. Klubben kan være med til at skabe det fællesskab som man har brug for, ligesom den for Emma’s vedkommende kan gøre hendes drøm til virkelighed. Og det er denne rummelighed, som gør klublivet så mega fedt, og et sted for alle typer og behov. Her kan alle typer mødes på kryds og tværs, og skabe relationer for livet. Hvor unikt er det ikke lige!

En udsigt til Danmarks bedste OL nogensinde skyldes klubberne…

Når Jeanette Ottesen svømmer sølv hjem til Danmark ved VM, eller når Maja Alm vinder 3 VM-guld i orienteringsløb, så er det samtidig en stor hyldest til de danske klubber ude i det danske land. Uden dem havde vi overhovedet ikke vundet noget!

I løbet af 2015 blev det til rekordmange medaljer fra EM og VM. Hele 129 medaljer af enten guld, sølv eller bronze samlede de danske atleter sammen. En kraftpræstation af de helt store. Og det var i 22 forskellige sportsgrene. Alt fra Svømning til orienteringsløb til håndbold og badminton bidrog til denne store medaljesamling, som ikke ligefrem dæmper de store forventninger til det kommende OL år. Her er det nemlig udmeldt fra Team Danmarks side, at de forventer at vi får 10 medaljer – én mere end ved OL i London i 2012. Et noget ambitiøst mål, som slet ikke havde været muligt uden klubbernes forudgående arbejde….

Uden klubberne – ingen sportsstjerner
Forud for Mie Østergaards største højdepunkt (ind til videre), VM-bronze ved VM i svømning, har der været en helt masse timers træning ude i en af de danske sports klubber, nemlig Aalborg Svømmeklub. I Aalborg Svømmeklub har de kæmpet hårdt for at give alle deres medlemmer de bedste muligheder uanset ens niveau og ambitioner. Det har krævet utallige frivillige hænder, en lang vedholdenhed og en masse nederlag på vejen, men klubben har holdt i. Og sådan er jeg sikker på, at resten af landets mange sports-klubber og foreninger også gør. Og det er på baggrund af dem, at vi i dag kan have sportsstjerner som Mie Østergaard, Caroline Wozniacki og Nicki Pedersen, at se op til her i lille Danmark. Så TAK.

Tænk hvis vi ingen klubber havde…
Jeg tør slet ikke tænke tanken, men den slog mig alligevel. Hvad hvis alle danske sportsklubber lukkede i dag? Hvad skulle man så få tiden til at gå med efter skole, hvad skulle man så drømme om og hvad skulle man så snakke om? De spørgsmål ville for de fleste danske børn ikke have nogen svar på, for sporten er bare samlingpunktet og drømmestedet. Det er ude i klubberne, at drømmene bliver født, når de ser deres sportsstjerner svømme, løbe eller score guld hjem til Danmark i fjernsynet. Det er ude i klubberne at de unge for alvor får rørt sig og er sammen med andre børn. Og det er ofte sporten, som er omdrejningspunktet når snakken for alvor får frit løb.

Klubberne løfter et kæmpe ansvar.
Jeg har efterhånden selv gået i en del forskellige sportsklubber, og er nu endt op med at slå mine rødder fast i Horsens Svømmeklub. Herfra ved jeg som ung sportsudøver hvor meget klubberne kæmper for at give os unge sportsudøvere de bedste betingelser og muligheder, for at udnytte vores potentiale. Og det kan de ikke takkes nok for. Alle de frivillige hænder, som weekend efter weekend støtter og hjælper os på alle mulige forskellige måder. Også bare det, at de er der er fantastisk. Det er jo ingen hemmelighed, at flere sportsklubber og foreninger ude i lokalområderne lukker stille og roligt på grund af for få medlemmer. Virkelig synd – ikke bare for de unge, men også for Danmarks muligheder til internationale sportskonkurrencer, for det er de små klubber, som skaber store stjerner.

Danmark er et land med muligheder…

Kunne du tænke dig at prøve tåbrydning, segway polo eller hvad med skakboksning. Det er LANGT sjovere end traditionelle sportsgrene, som fodbold og svømning – sådan lyder det ihvertfald. Du kan prøve kræfter med det hele i Danmark.

Hvad med at skifte dine traditionelle fodboldstøvler eller håndbolden, ud med en segway og polo, og dermed spille segway polo. Hvis det ikke lyder meget fristende, så må der være et eller andet galt. For i forhold til “almindelige” sportsgrene, kræver det en brøkdel af træning, for at blive den bedste. Og hvem elsker ikke at vinde? Også på sådan et billigt grundlag? Faktisk skal man næsten bare stille op, for at vinde det hele. Ihvertfald i Danmark. I andre dele af verden til gengæld, der kan en sport som skak-boksning, hvor man som navnet antyder, vinder ved enten at knockoute eller sætte modstanderen skakmat, være en nationalsport, som flere tusinde spiller og er fan af.
Det kunne da være interessant med sådan et skak-bokse stævne her i Danmark – det havde da ihvertfald været mere underholdende end boksekampen mellem Patrick og Rudy.

En anden mulighed for at prøve lidt anderledes, er en sport som tåbrydning. Hvis det overhovedet kan kaldes en sport. Her gælder det om at få den andens storetå presset ned til en opstillet væg. Når storetåen rører, har man altså vundet. Måske ikke specielt hygeejnisk, men vildt det er det! Ihvertfald i asiatiske lande, hvor hele landsbyer dyster mod hinanden og  nærmest samles omkring tåbryderne. Og med navne som “The Toeminator” og “Nasty Nash”, kan det næsten kun være underholdende.
Så er man træt af altid, at tabe i læg-arm, så kan man i stedet udfordre i tåbrydning. Forandring fryder, som man jo siger.

For i Danmark er det jo traditionelle sportsgrene, som fodbold, håndbolde, svømning og gymnastik, som pryder det danske lands billede. Dette kunne godt gøres lidt mere spændende og få lidt fornyelse med ovenstående “sportsgrene”. Også ville vi jo også begynde at vinde lidt mere. Det går da ihvertfald ikke specielt godt for fodbolden og håndbolden.

En sport som hurling, hvor man med en økselignende træstav skyder til en læderbold mod to mål, kunne det da være særdeles interessant, at få til Danmark med f.eks. kæmpe store kampe i Parken. I Irland tiltrækker en hurling kamp da 40.000 mennesker, så hvorfor skulle vi ikke også kunne gøre det i Danmark.

Det er lidt usikkert om ovenstående sportsgrene, som hurling, tåbrydning og skakboksning kan spilles på nuværende tidspunkt i Danmark, men ellers så laver vi da bare selv vores egne sportsgrene. I Danmark er mulighederne da gode.

Kan du svømme? For det kan hvert andet barn ikke..

Billede

 

Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk svømmeunion kniber det med svømme evnerne hos en stor del af danskerne. Faktisk kan hver tredje voksen, eller hvert andet barn mellem 7 og 14 år, ikke engang svømme 200 meter. Det er rimelig chokerende.

fdsgfdg

I Danmark er der altid vand omkring os. Uanset om vi befinder os i Jylland, på Fyn eller Sjælland, så er vi omringet af vand. Og præcis derfor, er det rimelig rystende og chokerende, at så mange rent faktisk ikke kan svømme 200 meter. Dette på trods af, at 91% af danskerne faktisk mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at kunne svømme.
Og i lyset af, at Danmark trods alt er en kyst-nation med vand omkring os overalt, så burde svømme-færdighederne hos danskerne være langt højere.

Det burde nemlig være en helt naturlig og grundlæggende færdighed, at kunne svømme og holde sig oven vande. Allerede fra barns ben i 4. og 5. klasse i Folkeskolen, tilbyder og kræver folkeskolen, en ugentlig svømmetime for alle børn. Dog er der en dårlig tendens, med at svømmehallerne og svømmeklubberne ude i lokalområderne lukker, så der reelt set ikke er nogen muligheder for svømmeundervisning derude.  Så er børnene nærmest tvunget til tørsvømning, ligesom Jeanette Ottesen og de andre piger her… Dette er rimelig bekymrende, og burde kunne gribes an på en anden måde. 

Derfor har Dansk Svømmeunion i samarbejde med Trygfonden udarbejdet projekt “Alle skal lære at svømme”. Et ambitiøst projekt, som skal forsøge at forhøje børns svømmefærdigheder gennem en mere målrettet undervisning i folkeskolen. I dag er det nemlig kun ca. 14 %, som efter forløbet med svømmeundervisning i folkeskolen, som har færdigheder nok til at svømme 200 meter. Dette tal skal forhøjes kraftigt, hvis målsætningen om færre drukneulykker, skal kunne indfries. Man vil altså gennem det 3-årige projekt, gøre Danmark til en nation af gode svømmere.

I forhold til fremtiden vækker de manglende svømmeevner, også en række bekymringer. For det kan godt være, at antallet af drukneulykker er faldet de senere år, men der er altså en sammenhæng mellem svømmefærdigheder og drukneulykker. Derfor ville det ikke undre, hvis antallet af drukneulykker, vil begynde at stige igen. Det kan næsten ikke undgås.
I løbet af 2012 druknede 57 mennesker. Derudover var der flere hundrede, som dog overlevede en drukneulykke, men som endte på hospitalet.

Med ovenstående tal, er drukneulykker altså en nævneværdig dødsårsag i Danmark. Og derfor bør det også tages meget seriøst blandt danskerne. For der er altså intet at gøre, når vesterhavets kæmpebølger slæber en under vandet. Medmindre man altså kan svømme.


Kilde: http://www.svoem.org/Aktuelt/Nyheder/Nyhed/?id=5751

Kombinere elitesport og skole – Kan det blive meget sværere?

Elitesport og skole er ikke altid den bedste cocktail. De store opgaver falder altid sammen med stævner, og man misser lige en social aktivitet her og der, fordi man har en træningslejr. Sådan er det, og det må man tage med som elitesportsudøver.

Enhver elitesportsudøver kender det. Skolen slutter klokken 15, og træningen starter klokken 15:30. Derimellem skal man nå transport, omklædning og mad, hvilket alt andet lige er stort set umuligt. Ikke et minut kan spildes, for ellers når man det simpelthen ikke. Og sådan er det 7 dage om ugen, 365 dage om året. Det er altså et enormt pres, som elitesportsudøvere konstant er under. Men vi har jo selv valgt det, så det går nok.

Ofte er det jo faktisk et større puslespil, som skal løses. Både for den enkelte sportsudøver, men også for hele familien. Sportsudøveren skal jo fragtes fra den ene ende af landet til den anden hver anden weekend, hvilket altså skaber en række udfordringer med koordinationen. Ligesom aftensmaden nogle gange først kan spises efter 20:00 for hele familien, fordi træningen først er færdig der.

I forhold til skolen, er der også flere udfordringer. Og det blev jo ikke ligefrem bedre efter den den “gode” folkeskolereform, som lige forlængede skoledagene med et par timer. For hvis skolen starter klokken 8:00 og slutter klokken 15:00, mens træningen starter klokken 16:00 og slutter klokken 19:00, så er der altså ikke meget tid tilbage, til lektier, fritid og familien.
En anden ting er, at ens venner ikke altid forstår sine “mærkelige” prioriteringer. At man tager til en træning klokken 5:45 om morgen to gange om ugen, i stedet for at sove et par timer længere. Men for os elite sportsudøvere, er det jo bare helt normalt. Eller at man bruger hele sin ferie på to gange træning dagligt – selv træning nytårsaften.

Men denne form for konstante tidspres, giver altså også noget positivt. Jeg er personligt, blevet meget bedre til at koordinere min tid bedst muligt. Det går ikke, at man venter med alle afleveringerne til dagen før afleveringsfristen, for så har man sikkert en træning eller to den dag. Også når man det aldrig. En anden god ting, som automatisk kommer med, er en seriøs tilgang til alle ting. Uanset om det er skolen, arbejde eller hvad end det nu kunne være. Så gør man det 100%.

I Horsens har de forsøgt at løse dette problem, med de mange udfordringer, med såkaldte “elite sportsklasser” for 7-9 klasseelever i Folkeskolen, samt en “sportscollege” afdeling for gymnasieelever. I begge afdelinger gælder det, at man forsøger at gøre hverdagen lettere for sportselever. Dette i form af, at sportsklubberne “taler sammen” med ungdomsuddannelserne og folkeskolen, så elitesportsudøverne får de bedste betingelser, for både at blive succesfulde sportsudøvere og skoleelever. En anden fordel med disse sportsklasser, er at man tilbydes 2 ugentlige-morgentræninger, som er en del af skoletiden. Dermed får man lettere ved at kunne få det store antal træninger, som en stor fremtid inden for sport kræver.

Og dette fungere helt fantastisk – har selv brugt det i godt og vel 3 år. Det letter lige det største pres, hvilket betyder en meget bedre og mere rolig hverdag.

Så det kan altså lade sig gøre, at kombinere de to “fuldtidsjobs”. Der skal bare lidt vilje, og god koordination til.