Svømmere er bedre end dig. Punktum

307297-jeanette_ottesen.png
Så ved du ligesom det. Men sådan er det bare. Vi svømmere er bare de bedste (og sejeste). Se selv på hvilke sportsatleter, som træner mest (jep, svømmere), hvilken sportsuøver der har vundet flest OL-guld (du gættede rigtigt igen, en svømmer) og hvem der aldrig drukner (du er ikke helt dum, svømmere er det rigtige svar).


Når du læser ovenstående kunne du sikkert godt tænke dig, at være en del af “os”. En del af de seje svømmere. Og det forstår jeg helt sikkert også. For det er der mange, som vil. Men du må også forstå, at det er ikke hvem som helst, som kan blive en del af den unikke svømmer-klub. Det kræver hårdt arbejde. Meget hårdt arbejde. Og det gælder ikke bare en enkel dag. Det gælder alle årets 365 dage. Også kræver det, at man i forvejen har lidt sejhed gemt i sig. Ikke meget, men bare lidt (resten får man automatisk). For svømmere er seje. Sejere end alle andre sportsatleter. Svømmere har nemlig respekt blandt andre. Og den respekt vil du automatisk få overført, hvis du bliver en del af “os”. Men start med at læse lidt op på lektien herunder før du ansøger. For hvis du ikke magter eller har disse tre egenskaber, så bare lad være med at ansøge.

Stor træningsiver
Svømmere elsker at træne. Og det er uanset tidspunkt, vejret eller dagen. Er det nytårsaften, så træner vi. Er klokken 05:30 om morgenen, så træner vi. Er svømmehallen sneet inde, så træner vi alligevel. Sådan er det bare, og sådan har det altid været. Og vi elsker det hver gang (måske ikke lige altid, meeeeen…=). Det er ikke unormalt at træne flere gange om dagen for svømmere. For det er simpelthen ikke nok med ugens syv dage, kun at træne 7 gange om ugen. Derfor er der rigtig mange svømmere, som træner inden skole (PS: Det er dejlig forfriskende, også er hjernen klar til en lang skoledag).
Og når svømmere træner, ja, så er det ikke bare i en time ligesom de skvattede fodboldspillere. Nej, så er det i 2 hele timer. Og vi stopper aldrig et kvarter før ligesom håndboldspillerne altid gør. Nej, svømmere vil nemlig være de bedste, så vi udnytter tiden helt.

En dyb mave
Mad. Mad. Mad. De tre vigtigste ord i en svømmers hjerne. Vi elsker bare mad. Og vi kan ikke få nok af det. Og svømmere er ikke kræsne. Det er vigtigt! For vi er tit ude til stævner, og her er det kun fantasien, som sætter grænsen for hvilket mad, som kan blive serveret. Det skal ikke engang nævnes her, hvad vi nogen gange bliver præsenteret for. Men vi spiser gerne 7-8-9 gange om dagen, så du skal også have lidt ekstra tid i dagskalenderen, hvis du skal have tid til at indtage alt det mad.  
Michael Phelps er f.eks. en rigtig svømmer, som for alvor besidder denne egenskab. Han kan blive ved med at spise fra solen står op til den står ned igen.  I løbet af en dag indtog han op til OLMichael_Phelps_Food.png i 2008 12.000 (!) kalorier (hver dag vel at mærke). Det er 3 dobbelt så meget, som en gennemsnitligt mand. Og hvis du skulle være i tvivl, så er han OL’s bedste atlet nogensinde, så det er måske det vigtigste, at du har en dyb mave.

Penge
Rigtig mange. Ellers overlever du ikke engang en sæson. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det koster en del penge at være svømmer. Sådan er det bare.
Med en svømmer følger der f.eks. to halvårlige kontigenter, et par træningslejre om året, 20 stævner og så lige 3000 kroner til et par badebukser eller badedragt. Det er ikke så lidt, men skal jeg være ærlig, så er pengene givet godt ud. Hvis jeg selv skulle sige det.

Kan du krydse ja til alle tre egenskaber? Så er du ikke mindre end en god kandidat til, at blive en del af vores eksklusive svømmer-klub. Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben 😉

De uvurderlige frivillige

De holder styr på regnskabet, tager ansvar for alt det hårde arbejde og sidder i bestyrelsen – ganske enkelt alt. Hvis de frivillige i de danske sportsklubber valgt at “strække”, ja, så ville der nok ikke være nogen klubber tilbage.

Ingen frivillige – ingen klub.

Jeg har efterhånden gået i en del forskellige fritids- og sFrivilligt_arbejde_597876aportsklubber: Horsens Svømmeklub (gør jeg stadig), Stensballe fodboldklub, Stensballe gymnastikforening, Stensballe spejdere og Hovedgård sportsforening. I hver og en af dem, har jeg oplevet på tætteste hånd, hvordan de frivillige har været skelettet for hele klubben. I Horsens Svømmeklub er der hver dag frivillige, som tager ansvaret for alt det administrative, i gymnastikforeningen og hos spejderne var det frivillige, som stod for træningen og undervisningen ligesom det i fodboldklubben var frivillige, som brugte flere weekender i træk på at hjælpe til med en ny kunstgræsplæne.
Det er altså sindssygt meget arbejde, som hver dag bliver varetaget af frivillige hænder. Så når man kigger et blik på ovenstående, vil man hurtigt opdage hvilken afhængighed stort set alle klubber har til de frivilliges uundværlige hænder. For uden disse frivillige, ville der ikke være særligt meget klub tilbage.

Det ligger nok i vores dna
Når jeg tænker på Danmark, så tænker jeg på et land, som er drevet af fællesskabets interesser. Altså hvor det er helt kutyme, at hjælpe hvor man kan. Det ser man både i hvordan vores samfund er indrettet, men i særdeleshed i vores måde at tænke på. Mangler naboen en til at male, og man selv er maler, ja, så hjælper man. Ikke fordi man forventer noget igen, men fordi vi bare elsker at gøre andre glade. Og jeg tror det er lidt på samme måde, at frivillige tænker. Når de bruger næsten 50 timer hvert år på at arrangere et årligt svømmestævne, så gør de det ikke fordi de forventer, at få noget særligt igen i  form af penge eller anerkendelse, men fordi de ved, hvor glade de deltagende 400 svømmere bliver for det arbejde de ligger i det. Og jeg er rimelig sikker på, at det er denne tankegang, som sikrer de danske klubbers overlevelse. For hvis de frivillige forventede andet end mange store smil, ja, så ville de nok ikke være nogen frivillige tilbage. Midlerne ude i klubberne er simpelthen ikke til, at give de frivillige den anerkendelse de behøver. Desværre har man lov at sige.

Selvfølgelig er det forældre, meeeen

Jeg ved selvfølgelig godt, at det ofte er børnenes forældre, som påtager sig forskellige frivillige opgaver ude i klubberne. Men man skal altså stadig huske på, at det er “frivilligt”. Dvs. at det er noget de gør, fordi de har lyst, og ikke fordi det er påkrævet. Og med en frivillige-jubler-godt-med-mindre-boevl_1-610x407hverdag, som knap nok kan hænge sammen i forvejen, så skal der en ekstraordinær vilje og lyst til, for at man som børnefamilie også kan få det frivillige arbejde presset ind i hverdagen.

Frivilligheden kan ikke prissættes
Selvom værdien af de frivillige i Danmark, har været forsøgt at prissættes i kroner og ører op til flere gange (senest undersøgelse syntes at de frivillige i de danske idrætsklubber var ca. 28 mia. kroner værd, bare lige til orientering), så ligger de frivilliges arbejde langt dybere. Noget som ikke kan erstattes eller tælles op i kroner og ører. For der ligger noget specielt i den mentalitet og gåpåmod, som de fleste frivilige går ind til opgaverne med. En glæde og begejstring, som man som almindelig lønmodtager ikke vil have. Og jeg er rimelig sikker på, at det er præcis derfor vi i Danmark har så mange frivillige, som gerne giver en hjælpende hånd til, hvor der er brug for det.

Klubberne mangler penge
Det er endnu vigtigere end før, at de frivillige holder fast med ovenstående mentalitet og tilgang. For hvis økonomien var presset for et årti siden, så er det den for alvor i dag. Overalt i det danske land, mangler der penge. Penge som skal finansiere de hundredetusinder af danske børns fritidsinteresser. Og i nogle foreninger så mange penge, at den helt bliver nødt til at lukke. Hvad penge manglen skyldes, kan der være mange grunde til, men ikke desto mindre har foreningerne svært ved at betale deres mange udgifter til trænere, lejere og det offentlige , som jo stadig gerne vil have deres løn og penge. Og med en stor medlemstilbagegang grundet den nye skolereform, hvor tiden til fritidsinteresser er blevet indskrænket meget, så ser ikke just lyst ud for foreningslivet. Desværre.
Men det er i sådanne tider, som den vi gennemlever for tiden, at man skal stå allermest sammen. Og hvor det frivillige engagement, for alvor viser sin styrke. I fælles flok kan selv de største udfordringer nemlig bekæmpes, og det er altså vigtigt at huske!

Så når du ser en frivillig i en hvilken som helst sammenhæng, så stop lige op og tænk over hvordan det hele så ud, hvis den frivillige ikke var der… Er rimeligt sikker på, der så ikke engang ville være noget.

Friviligt_arbejde_

Så meget betyder klublivet for et ungt menneske

At jeg har haft en sport at gå op i og en klub, som jeg var en del af, har været helt ubeskriveligt vigtigt for mig. Det er det, som har formet mig til det menneske jeg er i dag. For med den tid jeg efterhånden har brugt på min sport og i klubben, er det næsten ved at overgå den tid, som jeg har brugt sammen med mine forældre. Vildt ik? Men sådan er det, og jeg elsker det.

Lad mig introducere mig selv
Hejsa! Jeg hedder Daniel Johannesen, er 16 år gammel og går til dagligt på HHX i Horsens. Ved siden af er jeg elitesvømmer samtidig med, at jeg har svømmesiden http://www.watery.dk, hvor jeg skriver om alt imellem himmel og jord indenfor svømning.  Det er altså hele min fritid og liv, som lige nu er opbygget omkring svømning. Og sådan har det efterhånden været i godt og vel et årti. Jeg ånder og brænder for svømning.
Jeg er ny “blogger” her på klubmoduls blog, hvor jeg vil skrive en serie omkring svømning, klubmoduls hjælp og betydning for min klub og hvad der ellers lige rører sig inden for sportens verden.  Jeg håber i vil tage godt imod de nye indlæg, det skal nok blive spændende!

Svømning betyder alt!
Som jeg allerede har skrevet, er jeg elitesvømmer. Det er jeg i Horsens svømmeklub, hvor jeg går på 1. holdet og træner 9 gange ugentligt. Det er altså alt i alt omkring 25 timer jeg bruger på svømning lige for tiden. Og med skole derudover, er der ikke meget tid og fritid til overs.
Men som mange andre unge sportsudøvere rundt omkring i Danmark, så gør vi det, fordi vi elsker det, og syntes det er sjovt. Vi har jo netop selv valgt det.
Men at det ikke har nogle bekostninger, kan man vist ikke komme uden om. Det ville være synd at sige, hvis mine forældre ikke savnede mig engang imellem, fordi jeg efterhånden er så sjældent hjemme. Derudover er familiesammenkomster heller ikke altid 1.prioriteten ligesom, der heller ikke er specielt meget tid til at være sammen med vennerne uden for svømningen. Dette er selvfølgelig rigtig ærgerligt, men ifølge mig, og sikkert mange andre unge idrætsudøvere, er det ikke det vigtigste. Det er vores sport til gengæld, for det betyder alt!

Venner for livet
Når man bruger så mange timer, dage og år i sin klub og til sin sport, så kan det ikke undgås, at der knyttes venskaber for livet. Og det er en stor del af grunden til, at jeg stadig går til svømning. Det er det sammenhold man får skabt i klubben, når man tilbringer så mange timer sammen på kryds og tværs. Mine bedste venner er i svømmeklubben, og det er dem jeg har det allersjovest med. Det er dem jeg snakker med, når det ikke lige går allerbedst. Og sådan vil det helt sikkert også være, når jeg engang stopper med at svømme. Så vil de stadig være der, fordi man har opbygget et så stærkt bånd. Det er den magi, som sporten giver os. Sporten bringer unge mennesker sammen.

Oplevelser
De oplevelser man får i forbindelse med sin sport, er helt ubeskrivelige. I mit efterhånden 16-årige liv har jeg prøvet både svømning, fodbold, badminton. håndbold og selv spejder. I alle klubber/foreninger var oplevelserne en central del af sporten. Med fodbold var jeg i sommerferien en tur i Spanien for at spille fodbold mod andre hold fra hele verden, med spejder var jeg på en overlevelsestur ude i skoven, mens jeg lige har været på en 2-ugers udenlands træningslejr i Tyrkiet med svømningen. Det er sådan noget, som giver minder for livet, og noget man kan tænke tilbage på for altid.
Udover alle mulige ture rundt omkring i Danmark og udlandet, kan det også bare være oplevelser, som en tur i biografen, i Tivoli eller ud at køre gokart med ens sportshold. Det er sådan noget man sætter pris på.

Fællesskabet
I sådan en klub/forening er der en helt speciel mentalitet. Pengene er små, og hvis man skal klare de daglige udfordringer, har man brug for frivillig arbejdskraft. Dette skaber et helt specielt fællesskab i klubben, hvor alle hjælper alle. Man står sammen om et mål: At kunne skabe gode rammer for de unge sportsudøvere.
Mine forældre, ligesom mange andre, deltager tit som “officials” i forbindelse med svømmestævner rundt omkring i Danmark, hvor jeg deltager. Her bruger de hele weekender, og gør det kun for os.
Denne mentalitet smitter af på os unge sportsudøvere. Vi bliver bevidste om det arbejde, der ligger bagved, og lærer at sætte pris på det. Udover det, så er det bare med til at skabe dette fællesskab, som er i en klub/forening. Der sker altså bare noget magisk i sportsklubberne rundt omkring i Danmark, som ikke kan erstattes af andet.

Og det er præcis derfor, at jeg er så glad for, at jeg bruger så meget af min fritid på svømningen. Fordi den giver mig langt mere tilbage end jeg giver.