Danmark er et land med muligheder…

Kunne du tænke dig at prøve tåbrydning, segway polo eller hvad med skakboksning. Det er LANGT sjovere end traditionelle sportsgrene, som fodbold og svømning – sådan lyder det ihvertfald. Du kan prøve kræfter med det hele i Danmark.

Hvad med at skifte dine traditionelle fodboldstøvler eller håndbolden, ud med en segway og polo, og dermed spille segway polo. Hvis det ikke lyder meget fristende, så må der være et eller andet galt. For i forhold til “almindelige” sportsgrene, kræver det en brøkdel af træning, for at blive den bedste. Og hvem elsker ikke at vinde? Også på sådan et billigt grundlag? Faktisk skal man næsten bare stille op, for at vinde det hele. Ihvertfald i Danmark. I andre dele af verden til gengæld, der kan en sport som skak-boksning, hvor man som navnet antyder, vinder ved enten at knockoute eller sætte modstanderen skakmat, være en nationalsport, som flere tusinde spiller og er fan af.
Det kunne da være interessant med sådan et skak-bokse stævne her i Danmark – det havde da ihvertfald været mere underholdende end boksekampen mellem Patrick og Rudy.

En anden mulighed for at prøve lidt anderledes, er en sport som tåbrydning. Hvis det overhovedet kan kaldes en sport. Her gælder det om at få den andens storetå presset ned til en opstillet væg. Når storetåen rører, har man altså vundet. Måske ikke specielt hygeejnisk, men vildt det er det! Ihvertfald i asiatiske lande, hvor hele landsbyer dyster mod hinanden og  nærmest samles omkring tåbryderne. Og med navne som “The Toeminator” og “Nasty Nash”, kan det næsten kun være underholdende.
Så er man træt af altid, at tabe i læg-arm, så kan man i stedet udfordre i tåbrydning. Forandring fryder, som man jo siger.

For i Danmark er det jo traditionelle sportsgrene, som fodbold, håndbolde, svømning og gymnastik, som pryder det danske lands billede. Dette kunne godt gøres lidt mere spændende og få lidt fornyelse med ovenstående “sportsgrene”. Også ville vi jo også begynde at vinde lidt mere. Det går da ihvertfald ikke specielt godt for fodbolden og håndbolden.

En sport som hurling, hvor man med en økselignende træstav skyder til en læderbold mod to mål, kunne det da være særdeles interessant, at få til Danmark med f.eks. kæmpe store kampe i Parken. I Irland tiltrækker en hurling kamp da 40.000 mennesker, så hvorfor skulle vi ikke også kunne gøre det i Danmark.

Det er lidt usikkert om ovenstående sportsgrene, som hurling, tåbrydning og skakboksning kan spilles på nuværende tidspunkt i Danmark, men ellers så laver vi da bare selv vores egne sportsgrene. I Danmark er mulighederne da gode.

Kan du svømme? For det kan hvert andet barn ikke..

Billede

 

Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk svømmeunion kniber det med svømme evnerne hos en stor del af danskerne. Faktisk kan hver tredje voksen, eller hvert andet barn mellem 7 og 14 år, ikke engang svømme 200 meter. Det er rimelig chokerende.

fdsgfdg

I Danmark er der altid vand omkring os. Uanset om vi befinder os i Jylland, på Fyn eller Sjælland, så er vi omringet af vand. Og præcis derfor, er det rimelig rystende og chokerende, at så mange rent faktisk ikke kan svømme 200 meter. Dette på trods af, at 91% af danskerne faktisk mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at kunne svømme.
Og i lyset af, at Danmark trods alt er en kyst-nation med vand omkring os overalt, så burde svømme-færdighederne hos danskerne være langt højere.

Det burde nemlig være en helt naturlig og grundlæggende færdighed, at kunne svømme og holde sig oven vande. Allerede fra barns ben i 4. og 5. klasse i Folkeskolen, tilbyder og kræver folkeskolen, en ugentlig svømmetime for alle børn. Dog er der en dårlig tendens, med at svømmehallerne og svømmeklubberne ude i lokalområderne lukker, så der reelt set ikke er nogen muligheder for svømmeundervisning derude.  Så er børnene nærmest tvunget til tørsvømning, ligesom Jeanette Ottesen og de andre piger her… Dette er rimelig bekymrende, og burde kunne gribes an på en anden måde. 

Derfor har Dansk Svømmeunion i samarbejde med Trygfonden udarbejdet projekt “Alle skal lære at svømme”. Et ambitiøst projekt, som skal forsøge at forhøje børns svømmefærdigheder gennem en mere målrettet undervisning i folkeskolen. I dag er det nemlig kun ca. 14 %, som efter forløbet med svømmeundervisning i folkeskolen, som har færdigheder nok til at svømme 200 meter. Dette tal skal forhøjes kraftigt, hvis målsætningen om færre drukneulykker, skal kunne indfries. Man vil altså gennem det 3-årige projekt, gøre Danmark til en nation af gode svømmere.

I forhold til fremtiden vækker de manglende svømmeevner, også en række bekymringer. For det kan godt være, at antallet af drukneulykker er faldet de senere år, men der er altså en sammenhæng mellem svømmefærdigheder og drukneulykker. Derfor ville det ikke undre, hvis antallet af drukneulykker, vil begynde at stige igen. Det kan næsten ikke undgås.
I løbet af 2012 druknede 57 mennesker. Derudover var der flere hundrede, som dog overlevede en drukneulykke, men som endte på hospitalet.

Med ovenstående tal, er drukneulykker altså en nævneværdig dødsårsag i Danmark. Og derfor bør det også tages meget seriøst blandt danskerne. For der er altså intet at gøre, når vesterhavets kæmpebølger slæber en under vandet. Medmindre man altså kan svømme.


Kilde: http://www.svoem.org/Aktuelt/Nyheder/Nyhed/?id=5751

Kombinere elitesport og skole – Kan det blive meget sværere?

Elitesport og skole er ikke altid den bedste cocktail. De store opgaver falder altid sammen med stævner, og man misser lige en social aktivitet her og der, fordi man har en træningslejr. Sådan er det, og det må man tage med som elitesportsudøver.

Enhver elitesportsudøver kender det. Skolen slutter klokken 15, og træningen starter klokken 15:30. Derimellem skal man nå transport, omklædning og mad, hvilket alt andet lige er stort set umuligt. Ikke et minut kan spildes, for ellers når man det simpelthen ikke. Og sådan er det 7 dage om ugen, 365 dage om året. Det er altså et enormt pres, som elitesportsudøvere konstant er under. Men vi har jo selv valgt det, så det går nok.

Ofte er det jo faktisk et større puslespil, som skal løses. Både for den enkelte sportsudøver, men også for hele familien. Sportsudøveren skal jo fragtes fra den ene ende af landet til den anden hver anden weekend, hvilket altså skaber en række udfordringer med koordinationen. Ligesom aftensmaden nogle gange først kan spises efter 20:00 for hele familien, fordi træningen først er færdig der.

I forhold til skolen, er der også flere udfordringer. Og det blev jo ikke ligefrem bedre efter den den “gode” folkeskolereform, som lige forlængede skoledagene med et par timer. For hvis skolen starter klokken 8:00 og slutter klokken 15:00, mens træningen starter klokken 16:00 og slutter klokken 19:00, så er der altså ikke meget tid tilbage, til lektier, fritid og familien.
En anden ting er, at ens venner ikke altid forstår sine “mærkelige” prioriteringer. At man tager til en træning klokken 5:45 om morgen to gange om ugen, i stedet for at sove et par timer længere. Men for os elite sportsudøvere, er det jo bare helt normalt. Eller at man bruger hele sin ferie på to gange træning dagligt – selv træning nytårsaften.

Men denne form for konstante tidspres, giver altså også noget positivt. Jeg er personligt, blevet meget bedre til at koordinere min tid bedst muligt. Det går ikke, at man venter med alle afleveringerne til dagen før afleveringsfristen, for så har man sikkert en træning eller to den dag. Også når man det aldrig. En anden god ting, som automatisk kommer med, er en seriøs tilgang til alle ting. Uanset om det er skolen, arbejde eller hvad end det nu kunne være. Så gør man det 100%.

I Horsens har de forsøgt at løse dette problem, med de mange udfordringer, med såkaldte “elite sportsklasser” for 7-9 klasseelever i Folkeskolen, samt en “sportscollege” afdeling for gymnasieelever. I begge afdelinger gælder det, at man forsøger at gøre hverdagen lettere for sportselever. Dette i form af, at sportsklubberne “taler sammen” med ungdomsuddannelserne og folkeskolen, så elitesportsudøverne får de bedste betingelser, for både at blive succesfulde sportsudøvere og skoleelever. En anden fordel med disse sportsklasser, er at man tilbydes 2 ugentlige-morgentræninger, som er en del af skoletiden. Dermed får man lettere ved at kunne få det store antal træninger, som en stor fremtid inden for sport kræver.

Og dette fungere helt fantastisk – har selv brugt det i godt og vel 3 år. Det letter lige det største pres, hvilket betyder en meget bedre og mere rolig hverdag.

Så det kan altså lade sig gøre, at kombinere de to “fuldtidsjobs”. Der skal bare lidt vilje, og god koordination til.

Klubmoduls historie – rimelig vildt

I dag bruges Klubmodul af over 1000 klubber/foreninger, Klubmodul sender hver dag over 85000 mails ud også har Klubmodul Danmarks bedste og letteste hjemmesidesystem for danske klubber. Dét er rimelig vildt…

Da klubmodul startede for godt og vel 7 år siden, var der ingen, som havde regnet med, at Klubmodul skulle blive så populært hos de danske klubber og deres medlemmer.
Og dog alligevel. For efter at den lille svømmeklub i byen Slangerup ved et tilfælde havde henvendt sig hos Klubmodul, og efterspurgt et let, nemt og basalt tilmeldings-system samt en hjemmeside til deres medlemmer, så viste der sig hurtigt et marked.
For medlemmerne tilmeldte sig flittigt på Slangerup svømmeklubs nye hjemmeside, faktisk over 200 på bare en dag! Rimeligt vildt.  Og derfra så Klubmodul sig aldrig bagover igen – ihvertfald ikke lige foreløbigt.

På den måde blev Klubmodul altså en realitet, og der er i dag snart 1000 klubber fra hele landet, som hver dag nyder godt af Klubmoduls mange erfaringer og service. For Klubmodul er i dag en landsdækkende virksomhed med 12 ansatte, som bare kører derudaf. Selvfølgelig har der i årenes løb været en række bump, men som kulturen er i Klubmodul og i alle de mange sports klubber, så er det jo bumpene som gør en stærkere.

Disse mange klubber tæller alle slags klubber. Alt fra Atletik. Badminton, boksning, billiard, bordtennis, cykling, dans til fodbold, gymnastik, håndbold, kamsport, løb, roning, ridning og svømning. Spektret spænder altså rigtig bredt, så Klubmodul kan klare lidt af hvert. Også antallet af medlemmer hos de respektive klubber spænder bredt. Alt fra danmarks største basketball klub SISU med ca. 600 medlemmer og danmarks største svømmeklub med 6000 medlemmer, til de langt mindre med kun 50 medlemmer.

En klub, som har brugt Klubmodul, er Horsens Svømmeklub. De har fået lavet en helt ny og meget smartere hjemmeside. Den er langt mere overskuelig end den tidligere udgave, ligesom den fremhæver klubben, som den fortjener – noget den tidligere hjemmesider ihvertfald ikke gjorde. Desuden går det også meget nemmere med tilmelding og booking af hold – både for medlemmer, men især også for dem, som holder styr på det i Horsens Svømmeklub.

Klubmodul tilbyder i dag en bred vifte af forskellige ydelser. Alt fra medlemsstyring, banebooking og shop til holdstyring, integreret regnskabssystem og kalender mfl.. Altså alt hvad en klub eller forening kunne have brug for hjælp til. Alle disse mange tilbud benyttes i stor stil af de danske sports klubber, hvilket bare samtidig viser de store udfordringer, som klubberne ude i det danske land står overfor. At de har problemer med noget af det mest essentielle.
Udover disse ting tilbyder Klubmodul også en række forskellige pakker, hvor både hosting, hjemmeside og service er en del af pakken.

Visionen og målet med hele Klubmoduls virke, er at lave et værktøj, som letter de administrative byrder ude i klubberne. For Klubmodul er bevidst om, at forenings og bestyrelsesarbejdet ofte er ulønnet frivilligt arbejde, og man derfor har minimal tid til alle de tidskrævende opgaver, som holdtilmeldinger og opdatering af hjemmeside er. Derfor er det netop her, at Klubmodul går ind og giver en hjælpende hånd med et gennemprøvet koncept, som så mange klubber i hele landet benytter i stor stil.

4 ud af 5 børn dyrker sport i hverdagen

Overalt i Danmark ser man sportsklubber og foreninger. Selv i de mindste landsbyer ude på landet, findes de og gud takke være det. For sporten giver bare noget ekstra!

Når helt op mod 80% af alle danmarks børn i alderen 7-18 år dyrker sport, så skal vi faktisk være rigtig glade for det. For sport og det at gå regelmæssigt i en klub eller forening, giver et barn rigtig meget, som man kan bruge senere hen i livet. Man bliver meget socialt anlagt, man lærer at komme til tiden, man får venner for livet, man lærer at opføre sig ordntligt i andres selskab og ikke mindst: Så får man en MEGA sjov barndom, som byder på den ene oplevelse efter den anden. Og det er uanset om man går til fodbold, spejder, skak, svømning, ballet eller hvad det nu er.

Det er faktisk ret flot, at vi i Danmark blandt børnene motionere så meget. Det tegner godt for fremtiden. For på den måde finder børnene ud af fra barnsben, at det at motionere og spise sundt er en naturlig del af livet. Også undgår vi, at alt for mange dør at fedme.

Jeg er en af dem, som dyrker sport i hverdagen, og hvor er jeg glad for det. Det beriger mit ungdomsliv med SÅ meget, både rent socialt, men også i forhold til hvordan jeg dannes som menneske. Når jeg tager ud af døren derhjemme, så er det med en kæmpe glæde i maven – HVER gang. Det er det virkelig. Jeg ved at jeg altid vil have nogle oppe i klubben, som man bare har det sjovt med. Selvfølgelig også med et forbehold for at blive bedre. For det er trods alt derfor, jeg bliver ved med at komme i “klubben”, som så i mit tilfælde er en svømmeklub – nærmere betegnet Horsens Svømmeklub. I svømmeklubben bliver jeg nemlig udfordret, både fysisk og mentalt hele tiden. For det kræver i mit tilfælde sindssygt meget hård træning, for at nå de mål vi sætter op. Men det er også det, som er det sjove. For jeg elsker at presse mig selv, og se at jeg rykker mig. Det er grunden til at jeg efterhånden har kommet i svømmeklubben i snart 10 år. 

Udover at have svømmet i Horsens svømmeklub i så mange år, så har jeg også tidligere været medlem af en fodboldklub, en spejderforening, en gymnastikforening og en badmintonklub. Altså rigtig mange forskellige ting, inden jeg blev så slugt af svømningen. Sådan har mange det også i den tidlige alder, ind til de finder lige præcis deres sport. Og det er vel godt nok. Måske koster det lidt mange penge for forældrene, som hele tiden skal punge op med nyt udstyr, men værdien af at et barn finder lysten og glæden ved en sport er altså bare uvurdelig. Ganske enkelt. Sådan er jeg sikker på, at mange voksne har det. Hvad skulle drengen/pigen da ikke lave, hvis han/hun ikke brugte alt tiden i de trygge rammer i sportsklubben? Ryge, drikke hver weekend, blive tyk, lave ulykker mm. Det er altså ikke noget man som forældre er specielt glad for, og derfor har mine forældre altid sagt, at jeg skulle have en sport at gå op. Så jeg netop undgik alle disse “dårlige” ting. Og det er jeg faktisk glad for i dag.

Og alle oplevelserne skal man altså ikke glemme. Det er en vigtig del af sporten. At få nogle store og sjove oplevelser sammen som et hold, er noget af det fedeste ved at gå i en sportsklub. Det kan være en tur til USA på træningslejr, et stævne i Italien eller bare at vinde en turnering i Vojens. Det er alle disse oplevelser, som gør klublivet helt specielt og uundværligt.

Så hvis du, eller dit barn, ikke er medlen af en klub ligesom 4 ud af 5 hver ellers er, så skynd dig at gøre det. Det vil aldrig fortrydes!


Kilde: http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=4537&PID=9422

De uvurderlige frivillige

De holder styr på regnskabet, tager ansvar for alt det hårde arbejde og sidder i bestyrelsen – ganske enkelt alt. Hvis de frivillige i de danske sportsklubber valgt at “strække”, ja, så ville der nok ikke være nogen klubber tilbage.

Ingen frivillige – ingen klub.

Jeg har efterhånden gået i en del forskellige fritids- og sFrivilligt_arbejde_597876aportsklubber: Horsens Svømmeklub (gør jeg stadig), Stensballe fodboldklub, Stensballe gymnastikforening, Stensballe spejdere og Hovedgård sportsforening. I hver og en af dem, har jeg oplevet på tætteste hånd, hvordan de frivillige har været skelettet for hele klubben. I Horsens Svømmeklub er der hver dag frivillige, som tager ansvaret for alt det administrative, i gymnastikforeningen og hos spejderne var det frivillige, som stod for træningen og undervisningen ligesom det i fodboldklubben var frivillige, som brugte flere weekender i træk på at hjælpe til med en ny kunstgræsplæne.
Det er altså sindssygt meget arbejde, som hver dag bliver varetaget af frivillige hænder. Så når man kigger et blik på ovenstående, vil man hurtigt opdage hvilken afhængighed stort set alle klubber har til de frivilliges uundværlige hænder. For uden disse frivillige, ville der ikke være særligt meget klub tilbage.

Det ligger nok i vores dna
Når jeg tænker på Danmark, så tænker jeg på et land, som er drevet af fællesskabets interesser. Altså hvor det er helt kutyme, at hjælpe hvor man kan. Det ser man både i hvordan vores samfund er indrettet, men i særdeleshed i vores måde at tænke på. Mangler naboen en til at male, og man selv er maler, ja, så hjælper man. Ikke fordi man forventer noget igen, men fordi vi bare elsker at gøre andre glade. Og jeg tror det er lidt på samme måde, at frivillige tænker. Når de bruger næsten 50 timer hvert år på at arrangere et årligt svømmestævne, så gør de det ikke fordi de forventer, at få noget særligt igen i  form af penge eller anerkendelse, men fordi de ved, hvor glade de deltagende 400 svømmere bliver for det arbejde de ligger i det. Og jeg er rimelig sikker på, at det er denne tankegang, som sikrer de danske klubbers overlevelse. For hvis de frivillige forventede andet end mange store smil, ja, så ville de nok ikke være nogen frivillige tilbage. Midlerne ude i klubberne er simpelthen ikke til, at give de frivillige den anerkendelse de behøver. Desværre har man lov at sige.

Selvfølgelig er det forældre, meeeen

Jeg ved selvfølgelig godt, at det ofte er børnenes forældre, som påtager sig forskellige frivillige opgaver ude i klubberne. Men man skal altså stadig huske på, at det er “frivilligt”. Dvs. at det er noget de gør, fordi de har lyst, og ikke fordi det er påkrævet. Og med en frivillige-jubler-godt-med-mindre-boevl_1-610x407hverdag, som knap nok kan hænge sammen i forvejen, så skal der en ekstraordinær vilje og lyst til, for at man som børnefamilie også kan få det frivillige arbejde presset ind i hverdagen.

Frivilligheden kan ikke prissættes
Selvom værdien af de frivillige i Danmark, har været forsøgt at prissættes i kroner og ører op til flere gange (senest undersøgelse syntes at de frivillige i de danske idrætsklubber var ca. 28 mia. kroner værd, bare lige til orientering), så ligger de frivilliges arbejde langt dybere. Noget som ikke kan erstattes eller tælles op i kroner og ører. For der ligger noget specielt i den mentalitet og gåpåmod, som de fleste frivilige går ind til opgaverne med. En glæde og begejstring, som man som almindelig lønmodtager ikke vil have. Og jeg er rimelig sikker på, at det er præcis derfor vi i Danmark har så mange frivillige, som gerne giver en hjælpende hånd til, hvor der er brug for det.

Klubberne mangler penge
Det er endnu vigtigere end før, at de frivillige holder fast med ovenstående mentalitet og tilgang. For hvis økonomien var presset for et årti siden, så er det den for alvor i dag. Overalt i det danske land, mangler der penge. Penge som skal finansiere de hundredetusinder af danske børns fritidsinteresser. Og i nogle foreninger så mange penge, at den helt bliver nødt til at lukke. Hvad penge manglen skyldes, kan der være mange grunde til, men ikke desto mindre har foreningerne svært ved at betale deres mange udgifter til trænere, lejere og det offentlige , som jo stadig gerne vil have deres løn og penge. Og med en stor medlemstilbagegang grundet den nye skolereform, hvor tiden til fritidsinteresser er blevet indskrænket meget, så ser ikke just lyst ud for foreningslivet. Desværre.
Men det er i sådanne tider, som den vi gennemlever for tiden, at man skal stå allermest sammen. Og hvor det frivillige engagement, for alvor viser sin styrke. I fælles flok kan selv de største udfordringer nemlig bekæmpes, og det er altså vigtigt at huske!

Så når du ser en frivillig i en hvilken som helst sammenhæng, så stop lige op og tænk over hvordan det hele så ud, hvis den frivillige ikke var der… Er rimeligt sikker på, der så ikke engang ville være noget.

Friviligt_arbejde_

En hverdag som mange andre ville falde død om ved

Det er nok ikke nogen hemmelighed at svømmere træner meget. Men at vi svømmer frem og tilbage i op mod 30 timer om ugen, er der nok ikke mange som vil tro på. Jeg kan dog fortælle dig en ting: Det gør vi.

60 kilometer hver uge
“Fodbolddrengenes, håndboldpigernes og tennis spillernes træningsmængde kan jo ikke engang sammenlignes med os svømmere. Træner de overhovedet?”. Sådan har en svømmers forhold til andre sportsatleters træmingsmængde nok altid været. Vi svømmere træner helt useriøst meget. Det kan man ikke komme udenom. Det er jo næsten lige så meget tid som et fuldtidsjob, som vi bruger på svømmeudstyr. Tyg lige over den. Alt den tid bruger vi på at svømme frem… og tilbage igen. 1, 10,100,1000 gange i løbet af en uge. Det lyder måske lidt dumt, men det er det vi gør. Og det er helt frivilligt.
Men det er faktisk ganske normalt i svømme miljøet at svømme op mod de 30 timer om ugen. Selvfølgelig ikke fra barnsben, men det er det, som venter når man bliver 18,19, 20 år. Det er så meget tid, som professionelle svømmere som Jeanette Ottesen, Lotte Friis og Rikke Møller bruger hver eneste uge året rundt.
Disse 30 timer er formentligt fordelt ud over 9 eller 10 træningspas i vandet, et par styrketræninger, et par landtræninger også udstræk. På de 9-10 træningspas om ugen er det ganske normalt at svømme op mod de 60 kilometer. 60 kilometer. Det er altså 1,5 marathon hver eneste uge. 52 gange om året. Det kan ikke engang fodbolddrengene, håndboldpigerne eller tennisspillerne holde til.

En hverdag, som er planlagt ned til mindste detalje
Når disse mange træningstimer skal passes ind i en ellers normal hverdag med skole, venner, familie, fritid og lektier skal man virkelig have styr på sin tid og et overblik, som siger spar to. Det er noget af det vigtigste jeg har lært af svømningen. At kunne planlægge og have styr på min hverdag, så jeg kan nå alt det jeg vil.
Men det er ikke bare alt det jeg vil. Det er også alt det familien gerne vil. For man kan ikke undgå at en elitesvømmer i familien, vil kræve en masse tid i forhold til mad, kørsel og hjælp. Vi skal jo frem og tilbage fra svømmehallen stort set hele tiden, ligesom maden også skal være klar, så den passer i forhold til træningen. Familiearrangementer kan heller ikke bare aftales et par dage i forvejen. For der er altid svømmestævner eller andre arrangementer i en svømmers hverdag, som man ikke bare kan springe over. Derfor skal disse også planlægges i lang tid i forvejen. Ofte er der heller ikke mulighed for meget reel ferie i skoleferierne, for med træning året rundt, kan der pludselig ikke bare tages fri. Der SKAL trænes!

Er det så bare en hård pligt?

Nej, det er det selvfølgelig ikke. For som jeg også skriver ovenover, så gør vi det helt frivilligt. Svømning, og sikkert også mange andre sports, er jo helt fantastisk fascinerende og sjove, og det er jo derfor vi går til dem. Det kan bare nogen gange være svært at overkomme alt den træning midt i en eksamenstid eller at gå glip af en fødselsdag, fordi man skal til stævne. Sådan er livet som sportsudøver uanset om man går til fodbold, svømning, håndbold eller Tennis. Der er fantastisk sjove og gode perioder, men så er der også de mindre gode. Og det tager man med.
Men man kommer altså bare ikke udenom at træningen til tider er til at falde død om af. Med 30 timers svømmetræning og 30 timer i skolen, er der altså ikke meget tid tilbage af dagen.
Insta